Høringssvar vedrørende Folkeskolereform - faglig udmøntning

Oprettet: 21. januar 2014
Svarnummer:
18

Indsendt af

SKK

Virksomhed / organisation

SKK

Postnr.

Bydækkende

By

København

Høringssvar

Efter drøftelser i SKK har vi følgende høringssvar. SKK mener det er præmaturt at have eksterne medlemmer i skolebestyrelserne allerede i fase 1 af reformen. Angående læringsmål. SKK bakker fuldt og helt om om "Læringsmål" som styrende for planlægning og udførelse af undervisningen, men det er bekymrende at teksten vidner om forvirring omkring dette begreb. Der sker en sammenblanding af den løbende evaluering af elevernes læring, og dialogen med eleven om denne - og lærernes planlægningsniveau. OG der sker en udvanding af forståelsen af undervisningsdifferentiering i praksis. Der skal rettes op på disse misopfattelser, da der ellers kan skabes forvirring i den gensidige forventningsafstemning - både eleverne og lærerne imellem og i skole/hjem samarbejdet. SKK vil gerne understrge, at Læringsmål - jævnfør Bodil Nielsens definition, er mål som sættes fx. på klasse/årgangs niveau - af lærerne - på baggrund af (de nye) fælles mål. Herefter formuleres der elevmål (for grupper af elever) som er tilpasset elevforudsætningerne. Helt enkle opgaver for nogen - mere komplekse for andre - alle rette mod samme mål. Dette er undervisningsdifferentiering i praksis. SKKs anbefaling er at testen læses igennem med ovenstående for øje, med fokus på at skelne imellem lærningsmålsfastsættelsen som en del af forberedelsen - og på elevinddragelsen, som er en del af den løbende evaluering.