Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - Supplerende høring

Oprettet: 30. december 2013
Svarnummer:
22

Indsendt af

Eva Zangenberg

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Vedr. byggeri på Godthåbsvej/Frederiksgårds Allé Jeg vil gerne klage over det planlagte byggeri. For det første vil bygningen ødelægge den sjove, lidt gamle stemning der er på den strækning på Godthåbsvej. Jeg er vokset op i lokalområdet, og har derfor gået her hele mit liv. Det har altid været sådan lidt sjovt uplanlagt/hulter-til-bulter, og det er det rare ved dette sted. For det andet er tanken om al den trafik på vores små villaveje grusom. For slet ikke at tale om parkeringsproblemer, så vi ikke selv kan parkere foran vores huse. For det tredje: støjen fra fester i ungdomslejlighederne - en varm sommeraften med åbne vinduer! For det fjerde: i den tid, vi har boet præcis her, dvs siden 1994, er der flyttet rigtig mange unge mennesker ind med børn - da vi kom var der et barn lige omkring vores have, nu er der 11. Jeg har "glæden" af at kunne sidde i haven og høre forældrene råbe og skrige til deres børn, om ikke at løbe ud på vejen. Vores have grænser lige op til en lille stikvej, hvor folk åbenbart mener, at vores matrikel er en glimrende legeplads for deres børn i stedet for deres egne haver. Men altså: børnene løber og leger derude. Så ikke godt med mere trafik! For det femte: støjen fra byggeriet mens det står på - oh gru! For det sjette: hvor meget falder vores hus i værdi - når kvarteret ikke mere er attraktivt? I boligannoncer kan man se følgende reklame for vores område: caféliv - hvor er det??? og kommer der noget? Nej,, slet ikke - det kunne have ligget på det lille torv hvor Frederiksgårds Allé løber ud i Godthåbsvej - men nu er det jo kun en drøm! For det sjette: det, vi har behov for her, er et hyggeligt miljø - et sted at sætte sig, blomster og planter, en café - et sted at mødes. Og ikke konstant trafik fra tidlig morgen til sen aften fra biler og kunder til endnu et (helt overflødigt) supermarked. Og så FAKTA af alle ting!!! Og hvad med Oxholm og de andre små hyggelige butikker? For dælen da, gør ikke vores gode kvarter til et stereotypt forstadsmareridt. Mvh,, Eva Zangenberg.