Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - Supplerende høring

Jeg finder det udsendte supplerende høringsmateriale mangelfuldt og visse oplysninger er direkte forkerte: - De viste tegninger med en plan og små udsnit af facaden mod vej - men ikke mod det bagvedliggende område - belyser ikke ændringerne. F. eks er der intet oplyst om de på planen viste nye udbygninger på byggeriets bagside. Den tidligere varegård er nu væk i stedet står der på planen ”miljø” hvad er det? Og hvor er der så varegård? - Ændringerne er ikke indarbejdet i et rettet lokalplanforslag. Det er alene oplyst, at ”Lokalplanens paragraffer og tegninger tilpasses disse” Jeg synes at kommunen som planmyndighed på denne måde tager sig betænkelig frie hænder med hensyn til hvad lokalplanen kommer til at indeholde. - I det supplerende høringsmateriale er det oplyst at ”Der er også synspunkter, om at der ikke er behov for flere butikker. Da ejendommen ligger inden for et udpeget detailhandelsområde, har bygherren dog krav på, at en butik muliggøres.” Det sidste om bygherrens krav må være direkte vrøvl – ja og juridisk set forkert, Kommunen har ikke pligt til at tillade er et nyt stort supermarked. F.eks må de nuværende butikker eller tilsvarende være alt nok til at opfylde kravet. Det tyder på, at der med ændringerne er sket lidt forbedringer mht. facaderne mod Godthåbsvej men ellers synes jeg fortsat det er en trist lokalplan og et trist projekt, den muliggør. Jeg skal derfor henvise til mit tidligere høringssvar af 30.08.13 (svarid 5333), hvoraf det fremgår at jeg blandt andet har følgende synspunkter og spørgsmål: Den eksisterende bebyggelse rummer en fin blanding af småbutikker, arbejdspladser og boliger. Der er ingen forklaring på hvorfor denne bebyggelse skal nedrives. Det forekommer ikke bæredygtigt. Og hvad skal der ske med de nuværende beboere? Bliver de tilbudt tilsvarende boliger andetsteds? Og de små selvstændige butiksdrivende, der må lukke butikker – skal og kan de starte forfra på bar bund? De mange ungdomsboliger er på papiret nok et skridt på vejen til opfyldelse af kommunens boligpolitik. Men det sker på bekostning af noget der ligner et spekulationsbyggeri med overbebyggelse af grunden og en masse ungdomsboliger i form af små triste korridorboliger med dårlige friarealforhold, som kun opføres for at få kommunens godkendelse af den store dagligvarebutik, som ingen i kvarteret tilsyneladende savner. Kan kommunen egentlig være det bekendt? Venlig hilsen Ellen Bjarnø