Høringssvar vedrørende Roskildevej Vest - lokalplan 504

Oprettet: 11. december 2013
Svarnummer:
17

Indsendt af

Kenneth Jørgensen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Københavns Kommune Teknik – og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Vedr. høring om Roskildevej Vest Vi har med interesse fulgt forslaget til lokalplan for Roskildevej vest med tilhørende kommuneplantillæg og vil meget gerne bidrage til dialogen om udviklingen af området. Vi ønsker specielt at berøre 4 elementer i forslaget: • Byggeriets beskaffenhed, størrelse og udtryk • Bygherrens interesser • Kommunens interesse i at skabe et bæredygtigt område med boliger • Trafikale problemer Vi føler stor interesse for udviklingen af vores lokalområde, så alle kan have et dejligt sted at bo og færdes. Det er blot et år siden vi flyttede til Københavns Kommune med drømmen om at bo centralt i hovedstaden og alligevel have frirum og plads til familielivet. Vi brænder for det gode naboskab, de mange kulturelle muligheder og holder et højt engagement i forhold til vores gang med kommunen, dens institutioner og andet arbejde. Vi vil derfor gerne give vores besyv med til det fremsatte forslag. Byggeriets beskaffenhed, størrelse og udtryk Inspirationen til forslaget om udnyttelsen af området nær Roskildevej og Peter Bangsvej med et opbevaringscenter og endnu en dagligvareforretning med p-plads, synes vi ikke, at man kan være bekendt. Det er en triviel og kedelig udnyttelse af et meget interessant område. Det pågældende område er i dag en del af et større villakvarter strækkende sig fra Roskildevej i syd, Peter Bangsvej i vest, Vanløse i nord og kommunegrænsen til Frederiksberg i øst. Området huser flotte ældre villaer fra 1930’erne, typisk 1½ plans villaer. Denne klassiske arkitektur vil næppe harmonere godt med et enormt byggeri bestående af store hvide firkantede kasser i helt op til 5-6 etager. Området er i den grad indgangsporten til København. Overgangen fra de omkringliggende Rødovre og Hvidovre kommuner. Ser man nærmere på lignende byggerier, som huser Pelikan Self-Storage, vil ens første tankte blive ført hen mod industrielle byggerier sat ovenpå hinanden i kasser. Det skal være billigt og hurtigt at opføre. Den enorme bygning i Sydhavnen og deslige i Brøndby er gode eksempler på det. De nuværende og tilstødende ejendomme i området er i dag højest 3 etagers højde. Det nye byggeri vil således blive et enormt monument for området og tiltrække sig opmærksomheden fra den smukke og grønklædte Damhussø. Det er ikke blive en klædelig velkomst vores gæster får, når de kommer ind til vores by. I langt de fleste tilfælde ligger Pelikan Self-Storage i industrielle og mere afsides områder, væk fra almindelige boligkvarterer. Deres meget opsigtsvækkende byggestil og farvevalg kan trods alt bedre findes til rette i disse ramme. Deres forretningsmodel er simpel, det handler om top of mind, når man som privat har brug for et sted at få opbevaret sine ting. Det er netop derfor det nærmest skal råde til himlen. Man må sige, at det harmonerer dårligt med arkitekturen fra 1930’erne. De grønne, rekreative og harmoniske område nær Damhussøen og boldbanerne mod Vigerslev synes der slet ikke at være taget hensyn til i agendaen for forslaget. Her synes det alene at være økonomien der tæller. Bygherrens interesser Ved borgermødet blev der fra Pelikan Self-Storage’s repræsentant ikke lagt skjul på, at man ønskede et ”så højt og stort byggeri som overhovedet muligt”. Pelikan Self-Storage er en privatejet virksomhed for formålet at tjene penge og lave overskud til dens ejere – som i vid udstrækning er en amerikansk pensionsfond. Det var heller ikke nogen hemmelighed, at dagligvareforretningen i bunden af byggeriet var et nødvendigt onde for at få økonomien i deres byggeri til at hænge økonomisk sammen. Arkitektens forslag blev gennemgået og der blev flere gange gentaget, at man kunne forestille sig flere forskellige farve og materialevalg. Vi har set en række af Pelikan Self-Storage faciliteter rundt om i landet. De har alle det til fælles, at de er store, hvide, firkantede og præget af lime-grønne neonskilte. Vi tror ikke på, at planerne er anderledes for dette byggeri, det er en del af deres forretningsstrategi, men foranlediges nærmere til at tro at fleksibiliteten i farver og materialer var en nem måde at omgå borgernes tilbagemeldinger og spørgsmål. På spørgsmålet om, hvorfor man ikke var interesseret i et boligbyggeri på grunden kommenterede bygherrens arkitet, at ”det var for svært at udføre konstruktionsmæssigt pga. krav til den indvendig støj”. Det var vi vanskeligt ved at forstå, da der er masser af andre nyere byggerier langs netop Roskildevej, både ind mod København og ud gennem Rødovre. Argumentet er nok mere, at det ikke vil stemme overens med bygherrens, Pelikan Self-Storage, planer. Måske man skal veje interesserne nøje, når man vurdere forslaget. Ikke alle nyere byggerier har bidrager positivt til områdets karakter, se blot netto-ejendommen mellem Ulriksdalvej og Ålholmsvej, opført i brune betonelementer. Det er både grim og karakterløst. Omvendt kan fremhæves ejendommen, som i dag huser Babysam, på den modsatte side af Roskildevej. Det er et glimrende eksempel på, hvordan man kan forny et område og byggeri i et kvarter med respekt for den eksisterende arkitektur uden at gøre det industrielt eller kedeligt. Kommunens interesse i at skabe et bæredygtigt område med boliger Det er et meget interessant område, som kunne bruges til opførelse af nye boliger og huse nye borgere i Københavns kommune, ungdomsboliger for at fremhæve et aktuelt emne. Beliggendheden er attraktiv for rigtig mange, da det ligger nært indkøbsmuligheder, offentlig trafik samt ikke mindst de grønne områder ved Damhussøen. At rydde hele området, og sågar inddrage flere parceller udlagt til privatbolig, for blot at bygge endnu en dagligvareforretning og opbevaringshal synes ikke at være den ideelle løsning. Det er ukreativt og uden inspiration. Der findes i forvejen et utal af muligheder i nærheden med repræsentation af bl.a. Netto, Fakta, Super Brugsen, Aldi og Irma samt specialforretninger, kiosker og tankstationer. Der er ikke brug for yderligere dagligvarerforretninger, som alle ved er det mest trafikskabende og tiltrækkende byggeri overhovedet. Det må i stedet være i kommunens interesse at få skabt et bæredygtigt område med liv, boliger og plads til kreative udfoldelser. Trafikale problemer Vi bor i dag på Ulriksdalvej. En lille privat vej med 15 ejendomme, børn og almindeligt arbejdende folk. Vi er i dag massivt plaget af gennemkørende trafik fra Peter Bangsvej og Roskildevej og modsat. Personbilstrafik med handlende fra Netto på Roskildevej, som benytter villavejen som ”smutvej” ud på Peter Bangsvej (i stedet for at køre uden om). Lastbiler med leverancer til Netto fra tidlig morgen til sen aften. Lastbiler så store, at de ikke kan komme rundt på vejen, men i stedet kører op på fortorvet. Er det rimeligt at vi skal betale for de skader den tunge trafik foresager? Vi må indrømme, at udsigten til endnu en dagligvareforretning rundt om hjørnet, giver grobund for endnu mere gennemkørende trafik og usikkerhed på vejen. Når man kommer nord fra Peter Bangsvej og ønsker at komme til det nye byggeri, vil man unægtelig benytte Langvaddam/Ulriksdalvej som smutvej til byggeriets indkørsel på Roskildevej. Der er ikke andre muligheder. Vi er alle ganske almindelige familier med børn. Det er utrygt at slippe sine mindre børn fri, på trods af, at det netop er her de burde føle sig sikre. Vi ser med interesse frem til den videre behandling af lokalplan og kommuneplantillæg. Det er vores allesammens ansvar at området nu og i fremtiden er en del af vores by. Venlig hilsen Titica & Kenneth Jørgensen Ulriksdalvej 13 2500 Valby