Høringssvar vedrørende Roskildevej Vest - lokalplan 504

Oprettet: 11. december 2013
Svarnummer:
13

Indsendt af

Ada Prebensen

Virksomhed / organisation

privat

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

11.12.13 Indsigelse over for lokalplansforslaget Roskildevej-vest. Der bør ikke bygges højt og dominerende , trafikken bør ikke øges og naturen omkring Damhussøen bør beskyttes. Trafikalt: området omkring krydset Valby Langgade, Roskildevej og Peter Bangsvej er trafikalt et meget skrøbeligt sted som ikke bør belastes yderligere. Historisk: Damhussøen er et enestående historisk monument over fortidens dygtige ingeniørarbejde omkring vandforsyning til København, bl a til Peblingesøen. Som det tydeligt ses er Roskildevej en kunstig dæmning, kantet af træer. Roskildevejdæmningen og søen i hele dens udstrækning ses, når man kommer fra de tre gader Peter Bangsvej, Roskildevej og Valby Langgade. Det syn er musealt og bør bevares. Er kulturarvsaspektet inddraget i lokalplanen? Hele området er historisk så unikt at det bør fredes. Æstetisk: Damhussøen og de dermed sammenhængende parker danner et stort skønt naturområde med udsigt til himmel og fugletræk p gr a den lave bebyggelse, med dejlige gåstier uden trafikos, med plads til mennesker og dyr. Butiksvækst : Hvorfor et stort butikscenter? Beboerne i området har lokalNetto og en glimrende lille Irma, samt kort vej til Hvidovre C og Rødovre Centrum. Et storindkøbsbutik på dette sted kan kun være tænkt som en (tarvelig ?) 'påvejhjemfraarbejde' kædebutik der intet har med kvarterets egenart at gøre.Et sådant indkøbsted lige i et skrøbeligt vejkryds vil hindre afviklingen af en flydende strøm af biler ud af byen. En absurd idé. Hvor kan man i dette lokalplansforslag finde nogle af Københavns kommunes idéer om grøn, klimavenlig og smuk by? Hvorfor mishandle områderne omkring udfaldsvejene fra Københavns centrum? Ada Prebensen. Lindebugten 46. 2500 Valby