Høringssvar vedrørende Helhedsplan for Harrestrup Å

Oprettet: 2. november 2013
Svarnummer:
9

Indsendt af

Signe Bonde

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Side 56 i rapporten, Kapitel 4. Vigerslevparken mellem Roskildevej og jernbanen, afsnittet Rum: Som beboere ud til den sydlige del af dette stykke af Vigerslevparken er vi i forvejen ret støjbelastede af hundeluftningsgården med gøende hunde og legepladsen ved siden af. Det er helt fint med legende børn om dagen. Men vi kan godt undvære de natlige fester med høj musik og knallertkørsel på legepladsen om sommeren. Vi vil derfor opfordre til, at der ikke skabes yderligere mulighed for ophold og picnic ved den fremtidige teknikbygning med mere nattelarm til følge. I stedet vil vi foreslå, at man tilbyder dette på den tidligere legeplads i den nordlige ende af Vigerslevparken ved Roskildevej, hvor der ikke er privat beboelse ved siden af. Som det nok er bekendt, er vi i øjeblikket udsat for voldsom støj fra Bygværk nr. 6 i forbindelse med byggeriet af Damhusledningen. Vi ser frem til roligere forhold om en tre års tid.