Oprettet: 15. oktober 2013
Svarnummer:
10

Indsendt af

Heidi Damgaard

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg er som nabo til området igennem 25 år også begejstret for, at vi får åbnet op til de gamle træer, der gemmer sig bag murene. Man skal dog være meget opmærksom på, at dette område er kendetegnet ved, ikke at have nogle kommunale institutioner - udover de mange daginstitutioner og Guldberg Skole, hvis personale er ophængt af egne børn og som går hjem til 'lukketid'. Der er således hverken medborgerhus, kulturhus, bibliotek, idrætshaller, ungdomsskoler eller nogle idrætsforeninger i nærheden, man evt. kunne læne sig op af, i forhold til at kunne deltage i udviklingen og ansvaret for sådan en ny, stor plads. Et par enkelte ansatte i en 'ByOase' eller i en lille 'Økocafé' i den lille netværksbygning - er således langt fra nok, til at sikre en sådan åben plads, civiliserede og attraktive forhold, for de naboer, der kendetegner området. Det kan i det nuværende forslag MEGET nemt ende i ragnarock - især i weekenderne med de mange studerende, der er forbi - til de skal videre i byen - og hjem til der, hvor de bor. Det er derfor vigtigt, at der tænkes i, at området er et naboer kan bruge i hverdagen. Dette vil kræve ekstra ressourcer til både personale og diverse 'ikke-organiserede', faste, faciliteter og udforming (belægning) - uden at det behøver, at være en decideret legeplads. HVIS TMF skal overtage netværksbygningen til den bemandede legeplads, synes jeg, det er det oplagt at tænke i et bølget/bakket område, med naturfarvet cementering, som kunne bruges til løbehjul rulleskøjter og skatebords til de lidt større børn (uden ramper, som larmer). Oplagt at placere, hvor der nu er en meget skyggefuld legeplads (og som er det areal, der åbnes op til). Dette foreslår jeg, fordi mange, lidt større børn, ikke har noget at lave i dette område. (Men en lille skaterbane KUNNE også placeres på den sidste græsplæne, der er tilbage ved Kræftcentrets nye boldbane). Alternativt skulle man tænke GRØNT i dette mindre område - med skyggeplanter i højbedet, der allerede ligger der nu (i stedet for det grus, der er foreslået)- og som blot skulle have en smuk, ny belægning omkring sig (noget Michelin restauranten sikkert kunne komme med godt forslag til. Jeg selv foreslår mosaik). I det hele taget, synes jeg at forslaget er lidt 90'er agtig i 'designet'. Jeg savner KUNSTERISKE og KREATIVE 'detaljer', som afspejler hele den grønne og økologiske idé, som sådan et område/plads, netop har mulighed for at demonstrere på moderne og NY vis. Guldbergsgade er allerede meget ‘urbant’ – og det er vigtigt at forstætte ‘miljøet’ og ikke naivt tro, at et par grønne folk (udefra) kan løfte det hele, med blot nogle nye fliser, siddepladser rundt om træerne, lidt nyt hegn og et grusareal etc. Der skal meget mere til. Man kunne sagtens tænke mere i en kreativ og flot 'borgerplads' med mulighed for at folk f.eks kunne bage økologisk brød og sælge billigt igennem 'økocafeén'. Loppemarkedet i Guldbergsgade er kommet for at blive - men der er også opstået en økonomisk 'grib' mentalitet, som burde få et 'modspil' med god social & grøn stil. Med hensyn til den voldsomme trafik I dette område, er det klart, at der skal ses på nye løsninger. Men det er vigtigt, at man ikke blot fører sidetrafik’aben’ videre til andre, endnu mindre gader - såsom Ahorngade og Poppelgade. (hvis man får den tanke, at føre trafikken ned ad disse gader for, at befri Guldbergsgade og Møllegade for trafik) Med venlig hilsen Heidi Damgaard Poppelgade 4