Høringssvar vedrørende Revision af affaldsregulativer

Oprettet: 8. oktober 2013
Svarnummer:
8

Indsendt af

Eylem C. Ünüvar Türksal

Virksomhed / organisation

Danmarks Restauranter og Caféer

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Hermed vores bemærkninger til affaldsregulativet Vi er en brancheorganisation, der repræsenterer ca. 1500 medlemmer på landsplan. De to hovedsynspunkter, der hersker blandt vores medlemmer, er følgende: 1) I dag er der mange eksempler på at beboere bruger erhverv og omvendt. Det er bedst at bolig og erhverv fungerer sammen. Ved en sådan ordning, vil der være flere fælles containere og færre tømninger, og alene et affaldsgebyr der vil blive fordelt mellem alle lejerne. 2) Omvendt er der også en del betænkeligheder ved at slå bolig og erhverv sammen. En sådan ordning kræver gennemskuelighed og retningslinjer. I dag afregner erhvervsdrivende affaldsgebyr m.v. direkte til kommunen eller til en privat virksomhed, der står for affaldsordningen. Med en eventuel ny ordning er det grundejeren, der kan prissætte affaldsordningen, og dermed skabe et grundlag for skjulte afgifter og gebyrer for erhvervslejemålene.