Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

Oprettet: 30. september 2013
Svarnummer:
10

Indsendt af

Anne-Marie Aaen

Postnr.

2860

By

Søborg

Høringssvar

Det ville være dejligt, hvis der blev mulighed for at dykke med flaske i et område, som var afskærmet mod bådtrafik, da dykkere og både er en farlig kombination. Dybden skal være mindst fem meter, af hensyn til uddannelse af nye dykkere og kurser. Der må meget gerne være udfordringer til dykkerne i stil med hvad man finder ved Amager Strandpark, hvor der er buer og rør man kan dykke igennem, og stenrev som tiltrækker liv. Man kunne evt. sænke en lille gammel båd, så der var et vrag at dykke efter. Men vær rare ikke at gentage fejlen fra Amager Strandpark, hvor der er for lavt til at afholde kurser. Der skal være et sted, hvor dykkere lovligt kan parkere helt nær ved igangsstedet, for dykkerudstyr er meget tungt og ikke noget man bærer rundt på. Der skal være en let måde at komme i og op af vandet på. Dykkerbanen på Amager Strandpark benyttes meget, og det ville være rart med endnu en mulighed for at dykke i København.