Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 25. september 2013
Svarnummer:
185

Indsendt af

Kenneth Hagebro

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

I forbindelse med køb af vores lejlighed på Sundby Parkvej var vi meget opmærksomme på, hvilken lokalplan der på det tispunkt var gældende og hvilken lokalplan der i dag er gældende. Vi kan konstatere at lokalplan 346 har været eksisterende siden 2001. Siden 2001 har der ikke været behov for fra kommunens side at få ændret lokalplan 346. På de to borgermøder der har været afholdt har vi ikke modtaget yderligere informationer der talte for, at byggeprocenten skal forhøjes fra 90 til 140. På baggrund af dette må vi komme med en indsigelse mod forslag til lokalplanen for Lergravsvej. Vores lejlighed er købet ud fra lokalplan 346 og lokalplanen var en væsentlig årsag til at vi netop købte lejlighed på Sundby Parkvej, da vi var sikret lys og luft med en Grøn kile der køre gennem området fra Amager Strandvej til Strandlosvej. Den Grønne kile har meget stor betydning for hele området, den Grønne kile er legeområdet for områdets børn incl. vores egen datter på 1,5 år. Vi som forældre er stærkt bekymret over, at vores børn fremover, med Skanskas byggeri er henlagt til at lege i skygge om eftermiddagen når børnene kommer hjem fra vuggestue, børnehaver eller skoler. En af Københavns kommunes egne visioner er, at tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Som børnefamilie i Øresund Strandpark finder vi det meget mærkeligt, at vi som forældre og specielt vores børn skal betale prisen for at Skanska skal få lov til at bygge i højden 32 m lige ud for vores bygninger med de store skyggedannelser det vil kast ind over vores område. Vi opfordrer Københavns kommune til at genbehandle forlagt.