Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 25. september 2013
Svarnummer:
182

Indsendt af

Lisbeth Snabe Nielsen og Kim Nordahl Poulsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar lokalplanforslag Lergravsvej Vi bor i ejerforeningen Øresunds Have på Lergravsvej og indgiver hermed vores indsigelser mod lokalplanforslag Lergravsvej. 1) Vi er direkte naboer til den kommende Skanska byggegrund og købte vores lejlighed tilbage i 2005, hvor det daværende lokalplanforslag udviste en harmonisk sammensætning af området. Samme arkitektur og længderetning for de kommende 3 bygninger på området, der var i fuldstændig harmoni og placering, som det allerede byggede/planlagte byggeri på Øresund Parkvej og Sundby Parkvej. Et lokalplanforslag, der respekterede lys og luft til de eksisterende samt kommende lejligheder på disse veje, samt på Lergravsvej, hvor vi er bosat. Vi er derfor meget i mod det nye lokalplanforslag, der ”kaster” høje 17, 23, 32, og 37 meters høje bygninger ned på grunden med en placering, der ligger på kryds og tværs. Disse størrelser og placeringer vil dræbe harmonien og roen i området, men ikke mindst skæmme og tage lyset fra vores lejlighed på Lergravsvej og de omkringliggende byggerier. Hvorfor øge bebyggelsesprocenten fra 90 til 140, for at profitmaksimere og stuve boliger sammen, der blot medfører værdiforringelser til de eksisterende boliger og en hverdag i mørke… De i lokalplanforslaget vedlagte skyggediagrammer (Skyggediagrammer, side 10 og 11) er meget mangelfuld (og alligevel skræmmende), og vi frygtet at dagslys og sol vil blive en saga blot!!! 2) I ejerforeningen Øresunds Have (Lergravsvej 54-58) har hver enkel lejlighed en tinglyst og eksklusiv brugsret til en parkeringsplads lige op ad vores byggeri. Vi kan derfor ikke stå model til, at der gennem denne parkeringsplads (og lige op af vores haveareal med masser af glade og legende børn), at få placeret en ny adgangsvej til det kommende byggeri. Hvorfor ikke få placeret nogle mere hensigtsmæssige adgangsveje fra Strandlodsvej og-/eller Øresundsvej? 3) Parkeringshuset på grunden vil absolut ikke have vores interesse. Dels har vi vores eksklusive brugsret til P-plads og dels vil afstanden til dette P-hus bevirke, at vi eller vores gæster aldrig vil parkere der. Dertil skal siges, at vi er meget bekymret over placeringen af P-huset direkte op ad en børneinstitution med børn i alderen 0-6 år, der nyder den friske luft i hverdagen med leg og læring i det fri. Skal disse børn påføres eventuelle gener ift. bilos, forurening mv., ligesom trafikken ind og ud af p-huset er beskæmmende og forfærdende. 4) Generelt er vi bange for, at det kommende byggeri på Skanskas grund vil skabe et ghettolignende udseende og gøre området trængt, uindbydende og rodet… Hvorfor ikke bibeholde den harmoni og ro i området, som der hersker i dag og som hele tiden har været planen?? De bedste hilsner Lisbeth Snabe Nielsen Kim Nordahl Poulsen Lergravsvej 54, 2. th. 2300 København S