Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 24. september 2013
Svarnummer:
179

Indsendt af

Jeanne Kornum

Postnr.

2300

By

Købehavn S

Høringssvar

Kære politikere i Københavns Kommune - Hvad med børnene? Den nye lokalplan for ”Lergravsvej” overser fuldstændig den oprindelige lokalplans tanker om en grøn kile. Hvem kommer det til at gå ud over? Det kommer til at gå ud over områdets børn. I Øresund Strandpark har vi anlagt en legeplads i overensstemmelse med lokalplan 334s helheds-tanker om en grøn kile. (se vedhæftede) Altså ”en urban kile med en gennemgående græsklædt grønning mellem Strandlodsvej og Amager Strandvej” som der står i lokalplan 334. Den lokalplan der fik os til at købe bolig netop her. Hvor er den grønne kile i den nye lokalplan? Den er væk! Vi har i Øresund Strandpark etableret en legeplads på den grønne kile. Områdets eneste legeplads. Her leger vores børn, når de komme hjem fra daginstitution, og der er altid børn på legepladsen mellem kl. 16 og 19. Med den nye lokalplan kommer legepladsen til at henlægge i skygge (altså mørke) hver eftermiddag. Det er uheldigt, fordi det netop er om eftermiddagen legepladsen benyttes af børnene. Derfor foreslår jeg, at den grønne kile bevares i den nye lokalplan. Eller at der som minimum kommer til at være særligt lavt byggeri udfor den grønne kile, så vi lukker dagslys ind på børnenes legeplads om eftermiddagen. Jeg vil også gøre opmærksom på, at der i den nye lokalplan er en fejl i forhold til komfortzonediagrammet. Den kategoriserer nemlig vores legeplads som et ”blå” område med kort opholdstid. Men det er et ”gult” område med terrasser og altaner, og et ”grønt” område i forhold til legepladsen. Derfor er et byggeri med en voldsom eftermiddagsskygge ikke nogen god idé. (se vedhæftede) Jeg foreslår, at man flytter de højeste bygninger i det nye lokalplansoplæg helt ud mod Strandlodsvej, så de nye boligejere ved, at de køber en bolig uden eftermiddagssol. Som det ser ud nu, har os fra Øresund Strandpark købt katten i den mørke sæk. Venlig hilsen Jeanne Kornum Øresund Parkvej 20 2300 København S