Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 24. september 2013
Svarnummer:
170

Indsendt af

Jakob Sørensen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Dette høringssvar vedrører de planlagte tilkørselsforhold til de nye bebyggelser. Jeg finder det kritisabelt, at man vil lede trafik ad Lergravsvej, i stedet for at lede trafikken ad den stikvej der planlægges fra Strandlodsvej. Lergravsvej er planlagt til at være hovedforbindelse for gående og cyklister til stranden fra Lergravsparken. Dette finder jeg modstridende med, at man så vil øge trafikken her samtidig. Endvidere finder jeg det kritisabelt, at tilkørselen skal ske gennem den lille parkeringsplads tilknyttet grundejerforeningen Øresunds Have øst for bebyggelserne (mellem autoværksted og Lergravsvej 54). Her er der ofte, børn der leger, øver sig i at cykle mm. Dette er ikke foreneligt med gennemkørende og øget trafik. Samtidigt viser tegningen, at der planlægges en udvidelse af vejen netop her. Hertil skal bemærkes, at ejerlejlighederne i Øresunds Have har tinglyst brugsretten til netop disse parkeringspladser.