Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 24. september 2013
Svarnummer:
164

Indsendt af

Lone Jarlholm

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vedr. ændring af lokalplan for LERGRAVSVEJ -------------------------------------------------------------- Til rette vedkommende: Som ejer af en lejlighed i byggeriet Øresund Strandpark vil jeg gerne gøre opmærksom på, at den tiltænkte ændring af lokalplan 346 er FULDSTÆNDIG uacceptabel. Vi har alle købt vore dyre lejligheder i tiltro til den lokalplan, som Skanska præsenterede os for: "Næste etape" i byggeriet ville blive 3 blokke bag os - FORTLØBENDE - OG I SAMME HØJDE! Derved ville lys og luft bevares omkring os, og kontinuiteten i "den grønne kile" var tydelig.. Nu forsøger man så - for at tjene flere penge, nu da "hjulene ruller igen" - at få tilladelse til at bygge mindst DOBBELT så højt og på tværs straks efter "højhastigheds-cykelstien" (Amagerbanens tracee), hvorved byggeriet kommer til at ligge som en massiv mur straks bag os, en mur som fuldstændig lukker af for udsigten, og en del af dagen vil kaste sine lange skygger ind over vort fællesområde "Grønningen", hvor vi selv har bekostet oprettet en stor legeplads og som er tænkt som det område, hvor samtlige 400 lejligheder's beboere i Øresund Strandpark kan nyde udendørslivet.. At Skanska på denne måde forsøger at øge sine indtægter er vel ikke uventet, men det er simpelthen ikke anstændigt hvis kommunen accepterer så grelle forringelser i folks boligbetingelser. Det er forståeligt at kommunen gerne vil have flere skatteborgere til området, men der må dog være grænser for, hvor høj befolkningstæthed man vil tillade: Om sommeren er her i forvejen nærmest ufremkommeligt pga. menneskemylder der søger til og fra Amager strandpark, der er vel også kapacitetsgrænser for Metrostation Øresund/kørende trafik o. a. Jeg vil også gerne påpege, at der på det nye Skanska-projekt's plancher er vist en "grøn kile", som fortsætter direkte fra stien mellem de 2 kommende blokke ud til højhastigheds-cykelstien, og ind gennem Øresund Strandparks fællesområde, dette er ikke realistisk, idet adgangen til strandvejen i så fald skulle gå gennem vort private grønne område "Grønningen" med legepladsen, hvilket er anlagt og drives af os selv under store omkostninger. Adgangen burde være vist enten udenom Øresund Strandparks private område eller via de asfalterede områder mellem indgange og parkeringspladser.. Jeg håber at kommunen i denne sag vil opføre sig anstændigt og tage hensyn til de omkringliggende byggerier, og ikke tillade væsentlige ændringer i det oprindelige projekt, bortset fra parkeringshuset, som formodentlig vil blive nødvendigt.. Mvh. Lone Jarlholm