Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 23. september 2013
Svarnummer:
146

Indsendt af

Berit Grønbæk Salas

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi bliver nødt il at gøre indsigelse mod Skanskas byggeri på Legravsvej. Hvordan kan Københavns Kommune bakke op omkring Skanska og et byggeprojekt der fuldstændigt vil ødelægge hele området, hvor de omkringliggende bygninger i dag er tilpasset højdemæssigt. Skanskas projekt er en rent arkitekttonisk skandale for området. Vi gør indsigelse mod den ekstra byggeprocent, vi gør indsigelse mod at der skal bygges bygninger op til i 34 m i højden mod de 4-5 etager der er godkendt i den eksisterende lokalplan. Vi gør indsigelse mod at bygningerne placeres således, at der skabes en mur mod vores boliger på Sundby Parkvej og i hele Øresund Strandpark. Vi gør indsigelse mod de skyggedannelser bygningerne langs cykelstien kaster ind over vores område. Vi gør indsigelse mod at vores børns legeområde henlægges i skygge på de tidspunkter, hvor de er hjemme og kan benytte legeområdet. Der ud over vil også gøre indsigelse mod at den Grønne kile er fjernet fra tillæg til lokalplanen. Det er netop den Grønne kile der skal være med til at få skabt de åndehuller, som kommunen selv beskriver som vigtige for borgernes trivsel. Ifølge Københavns Kommune skal der udvikles og skabes grønne åndehuller, hvor det kan lade sig gøre. Men i Skanskas projekt, med opbakning fra kommunen skal den eksisterende Grønne kile fjernes fra projektet. - HVORFOR På baggrund af ovennævnte vil vi udbedes os at den eksisterende lokalplan 346 videreføres med en bebyggelse svarende til Øresund Strandpark både med hensyn til placering af bygningerne og i byggehøjden. På denne måde vil der blive skabt lys og luft til alle borgerne omkring Lergravsvej, både for de nuværende borger og de kommende boligejere. Med venlig hilsen Berit Grønbæk Salas