Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 23. september 2013
Svarnummer:
145

Indsendt af

Anne-Mette Wullumsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi vil gerne gøre indsigelse mod Skanskas byggeri på Legravsvej. Det er deprimerende at tænke på, hvis Skanska byggeri blive gennemført, vil det fuldstændigt ødelægge område rent arkitekttonisk. Hvorfor ikke beholde den lave byggeprocent på 90 på hele området omkring Lergravsvej med byg-ninger svarende til indholdet i lokalplan 346 og højhuse på Krimsvej. Vi kan ikke opfordre nok til, at kommunen og politikerne igen prøver, at se på de muligheder der foreligger i lokalplan 346 med en stokkebebyggelse der svare til Øresund Strandpark. Vi forstår ikke at der i skellet så tæt på Øresund Strandpark skal bygges op til 34 m og de høje bygninger skal ligge langs cykelstien. I lokalplan 346 går der en Grøn kile igennem området. Hvorfor er den Grønne kile fjernet fra projektet når Københavns kommune egne visioner for kommunen er at skabe områder med lys og luft samt udvikle eller bevare grønne arealer til gavn for miljø og trivsel af kommunens borger. Vi er åbenbart ikke de borger Københavns kommune tænker på når der skal udvikles/videreudvikles grønne åndehuller i lokalområderne. Vi skal pakkes ind i bygninger der er dobbelt så høje som Øresund Strandpark. Vi skal lukkes inde af en mur, vi skal leve med at vores børn i hele deres opvækst er henvist til at lege på et legeområde der er henlagt i skygge. Vi skal ikke længere have glæde af aftensolen på vores altaner, som vi har betalt i dyre domme for. Vi skal ikke længere kunne sælge vores boliger uden store tab. Vi skal betale for Skanska vanvittige byggeri med vores børns og vores egen livskvalitet. Kære politiker tænk på de konsekvenser Skanskas byggeri vil få for så mange menneske. Med venlig hilsen Anne-Mette Willumsen