Oprettet: 25. februar 2010
Svarnummer:
61

Indsendt af

Steen Birk

Postnr.

1436

By

Kbh. K

Høringssvar

Som så ofte før har et forslag om byudvikling skabt gevaldig furore! Inddragelsen af det tidligere militære område Holmen samt fremtidig beboelse på Margretheholm og Refshaleøen har naturligt skabt behov for flere broer på tværs af havnen. Broer der på en smuk måde vil give nyt liv til Christianshavn og Holmen m.m. samt yderligere bidrage til Københavns status som en cykelvenlig by! En håndfuld forkælede og højtråbende sejlere forlanger imidlertid, fortsat at kunne føre deres sejlbåd, uden ringeste ophold, direkte ind til centrum af en millionby. Vi må håbe, at politikerne denne gang ikke lader sig påvirke af et lille højtråbende mindretal og hånt om det store tavse flertals velfærd!