Høringssvar vedrørende Fisketorvet tillæg 1 - lokalplan 202-1

Jeg hedder Amalie og jeg skriver som ung, urban ny-tilflytter til området. Skibbroen fangede fra dag 1 min opmærksomhed med sin hyggelige atmosfære - en farverig oase midt i et ellers gråtonet, blankt, bygningsvælde. Skibbroen bryder de lige arkitektoniske linjer, der bare er, med sine flydende køkkenhaver og rum for ting, der sker. Jeg lægger min vej gennem Skibbroen så ofte som muligt – såvel på cykel som til fods, på vej hjem fra arbejde eller på løbeture. Jeg føler allerede havnen som den have, jeg ikke har i en lejlighed, og det er da også dét sted, jeg viser frem for venner og familie, når de kommer på besøg for at se, hvor jeg bor. Min lillesøster på 13 år, som jeg selvfølgelig også ville dele "min Skibbro" med, blev dybt betaget af de flydende køkkenhaver, kolonihavestemningen og tanken om at bo i husbåde. Desværre var det også selvsamme dag, det gik op for os, at stedet er truet. At lokalplanen for Fisketorvet (tillæg nr. 1) har i sinde at bygge endnu flere høje huse – netop lige der. Byplanlægning er en vigtig ingrediens i opskriften på en levende by. En storby der er rummelig og er ramme for bevaring så vel som for nytænkning. Jeg har selv arbejdet på sekretariatet for Sundholmskvarterets Områdeløft (Amager) og har stor respekt for det arbejde, der ligger bag beslutninger for nye projekter. Men at ødelægge et så velfungerende og smukt socialt byrum, som Skibbroen er, er en kæmpe fejltagelse. Skibbroen spreder liv og glæde, man får energi af at gå igennem og lade sig inspirere af de mange grønne løsninger og kreative udbygninger. Indretninger. Blomsterkasser i gelænderet og små terrasser i sol. Og ikke mindst de imødekommende og søde mennesker, der bor der. Når liv blomstrer op af sig selv i en by, står det stærkt. Det har dybe rødder og folk der lægger sjæl i det og værner om det. Skibbroen er sådan et sted – smukt og nødvendigt at bevare. Jeg beder til at Københavns Kommune vil lytte og ændre i planen om de nye byggerier.