Oprettet: 25. februar 2010
Svarnummer:
56

Indsendt af

Mette Lund

Postnr.

1401

By

København K

Høringssvar

Som Christianshavner og daglig nyder af det skønne kanal- og havnemiljø, blev jeg meget bedrøvet, da jeg måtte erfare, at det dejlige miljø ville blive forringet på grund af opførelse af flere broer i området. Jeg har svært ved at se den egentlige nytte af broerne, idet jeg ikke finder, at en direkte forbindelse til operaen burde vægte højere end bevarelsen af havne- og kanalmiljøet, hvor skibe og både uanset højde frit kan indsejle. Området på holmen, hvor opreaen er beliggende, byder ikke på andre seværdigheder eller attraktioner, som kunne tale for at forbedre adgangen dertil. Hovedsagligt er området præget af almindelig beboelse, herudover en netto og et fitnesscenter, dog er der besøgelsesværdige militære levn. Adgangen til de få attraktionern på Holmen synes dog at være fint tilgodeset med faste busforbindelser, mulighed for at køre dertil i bil, faste bådfartforbindelser og selvfølgelig med københavnernes fortrukne transportmiddel cyklen. Sammenfattende synes jeg ikke, at broerne vil komme til at gavne, hverken christianshavneren, københavneren, den almindelige dansker, den operabesøgende, turisten el.l., i en sådan grad, at opførelsen af broerne kan retfærdiggøres. Herudover finder jeg det besynderligt, at der ikke er andre mere væsentlige områder og projekter, der er mere ønskværdige at tilgodese i København. Med håb om at bevare det attraktive. unikke og charmerende havnemiljø. Mette Lund