Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 13. september 2013
Svarnummer:
91

Indsendt af

Svava Davidsdottir

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod især to punkter i forslaget til lokalplanen for Lergravsvej: 1) Det er uacceptabelt at man fra kommunens side ønsker at øge bebyggelsesprocenten fra 90 til 140 (med over 50%), i et område, der allerede bliver massivt bebygget. Argumentet med, at man vil have en højere bebyggelsesprocent i nærheden af en metro st. holder ikke, idet metroen allerede stod klar på det tidspunkt, hvor SKANSKA havde planer om at bygge tilsvarende boliger som dem i Øresund Strandpark, og som indgår i den nuværende lokalplan. SKANSKA ønskede på det tidspunkt bare ikke at gå i gang med projektet, idet man ikke kunne få solgt boligerne. Men nu hvor der pludselig er efterspørgsel på boliger i København igen og i særdeleshed nær stranden, ja så vil man presse så mange boliger ind på området som muligt, for at opnå større profit. Men på den måde skaber man ikke gode beboelsesområde, snarere øver rovdrift mod de eksisterende beboere i området, naturen og de grønne områder, der er med til skabe de gode byrum, som man så gerne vil fremme. 2) Det er uacceptabelt, at man i den grad ikke tager hensyn til de eksisterende beboere, både i Øresund Strandpark og Øresunds Have, ved at placere så høje bygninger tæt op ad skellene til de to områder, at det vil formørke og kaste lange skygger ind over boligerne. De udarbejdede skyggediagrammer er særdeles mangelfulde og af ringe kvalitet, hvilket er bevidst manipulation fra bygherres side. Det samme gælder de modeller af bygningerne, der blev vist på borgermødet d. 4/9, hvor man ikke viste de rette forhold bygningerne imellem. Den højeste bygning på 32 m nær Øresund Strandpark var kun en anelse højere end blokken i Øresund Strandpark (der er 17 m), og ikke dobbelt så høj, som den faktisk vil blive. Det er meget kritisabelt, og utilstedeligt. Hele denne plan burde skrottes på denne baggrund! Start forfra og spil med åbne kort og start med at udvise lidt større respekt for beboerne og området, ved f.eks. at tage os med på råd før I når at komme så langt! Det ville være fair! Med venlig hilsen Svava Davidsdottir Sundby Parkvej 11, 3.tv. 2300 København S