Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 12. september 2013
Svarnummer:
88

Indsendt af

Per, Kirsten Rothoff

Postnr.

2300

By

København s

Høringssvar

Vi er bekendt med de regler der foreligger omkring den privates ret til selv at bestemme på egen byg-gegrund, hvis og såfremt der foreligger en byggetilladelse fra Københavns Kommune. Det er præcis her at vi ser det store problem. Hvordan kan Københavns Kommune stå bag en bygherre som Skanska der på den ene side bygger Øresund Strandpark med lys, luft og grønne områder, hvorefter de vender sig mod den sidste matrikel og fremkommer med et byggeforslag startende med en mur. Skanska ønsker at adskille de to matrikler med en mur der oveni købet er bygget så tæt på skellet at det måske er ulovligt? Vi vil bede Københavns Kommune undersøge, hvor tæt på skellet det er lovligt at bygge og hvor højt det er lovligt at bygge så tæt på skellet. En væsentlig ting der skal protesteres imod er højden på bygningerne – muren. Placering af bygningerne der er ændret i forhold til den tidligere lokalplan. Den grønne kile med lys og luft er ikke medtaget eller videreført. Byggeprocent er hævet fra 90 til 140?. Københavns Kommune skal være opmærksom på, er at der evt. er boligejere der bliver så hårdt ramt af de skyggedannelse der kastes ind over Øresund Strandpark, at deres boliger vil miste så meget i værdi, at de bliver stavs bundet til at blive boende på grund af teknisk insolvent. Er det også Køben-havns Kommunes tanke med at bakke op omkring Skanska. De skyggediagrammer der har været fremlagt både på borgermøderne og jf. lokalplanen er så mangelfuldt at vi vil bede om, at få fremvist nye tydelige skyggediagrammer. Vi vil også bede Københavns kommune genovervejer hvordan bygningerne i virkeligheden er bedst placeret. Både i forhold til os der allerede har købt bolig og ikke kun ser det ud fra hvilke ønsker Skanska har til opførelse af boliger til større indtægt for Skanska. Vi indstiller til at der max bygges op i 5 etager tæt på Øresund Strandpark og med en stigning i højden mod Strandlosvej og hvor den grønne kile bevares.