Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 10. september 2013
Svarnummer:
67

Indsendt af

Laila & Hans-Henrik Mouritzen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Indsigelse mod ændring af Lokalplan Lergravsvej m.m Vi flyttede til Sundby Parkvej 16, 4 tv, februar 2013 og havde grundigt sat os ind i lokalplan 346. Det er med stor frygt vi nu ser, man vil ændre planen ved forhøjelse af bebyggelsesprocenten med over 50% endda med et byggeri der vil være til meget stor gene, for os der bor i Øresund Strandpark. Vi bliver lukket inde af en stor bastant mur som vil sende lange skygger ind over området, fjerne lyset fra vores altaner, lægge store dele af friluftsområderne i skygge samt ikke mindst ændre hele områdets karakter / udtryk. Det er helt uacceptabelt og bryder fuldstændigt med intentionerne i lokalplan 346 hvor husene skal ligge med gavlene øst/vest og med en højde svarende til 5 etager netop af hensyn til hele områdets trivsel. Der er jo intet ændret fra vedtagelse af plan 346 til nu så hvorfor dette? Det foreliggende byggeprojekt fra Skanska tager intet hensyn til naboerne. Vi vil opfordre politikerne i Københavns Kommune til at fastholde byggeprocenten, byggehøjden samt i særdeleshed bygningernes orientering. Laila & Hans-Henrik Mouritzen