Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 10. september 2013
Svarnummer:
64

Indsendt af

H.Skjoldbirk

Virksomhed / organisation

Privatperson

Postnr.

2300

By

Kbhvn.S.

Høringssvar

Som beboer i Øresund Strandpark siden 2006 – står jeg uforstående overfor forslag om ændring af lokalplan med nyt byggeri til følge. Skanska - Ejendomsmægler - Boligadvokat – alle forholdsregler blev truffet for at på svar på: Hvad sker der med den fremtidige bebyggelse af det grønne område? Der så ikke ud til at være noget at frygte for Lokalplan og Skanskas oplæg passede fint sammen på det tidspunkt. 1) Bebyggelsesprocent for området totalt var 90 2) Der ville komme grønne kiler på langs og huse svarende til dem der var, d.v.s. højest 5 etager/ 17 meter 3) Lys og luft p.g.a. de forskudte blokke – det hele ville blive en helhed i forlængelse af hinanden og fremstå grønt og åbent ned mod vandet. Virker det så rimeligt, at vi skal godtage 1A) Skanska ønsker en byggeprocent på 140 (det giver nok en større fortjeneste) 2B) Der er planer om at opføre bebyggelser fra 20 til 32 meter i højden 3B) Lys og luftighed forsvinder til fordel for huse der kommer til at virke som en MUR på TVÆRS (en af bygningerne er næsten dobbelt så høj, som det nuværende byggeri). De grønne kiler og udsynet forsvinder også til fordel for en mur af højere bygninger, der giver mange skygger på altaner og på den dejlige grønne lege/ hyggeplads for beboerne. Hvis man ikke kan tro på politikere og andre der er ansvarlige for dette, så er der noget meget forkert med den nuværende retssikkerhed. Lokal planen 346 bør ikke ændres og vi bør have det, vi er blevet lovet af Skanska. SKANSKA bør ikke få medhold i deres ønsker. Jeg vil bede de ansvarlige tage en tur ud til området for ved selvsyn - at se og fornemme hvad det er, der er ved at gå galt. Vi har Øresund lige her ved vores bebyggelse og bør selvfølgelig åbne naturligt op for dette smukke syn - for så mange beboere som muligt i vort område. Den ”gamle plan” var helt o.k. og tilgodeså dette. I mange nye bebyggelser sukker de efter denne mulighed, og løser det ved små vandløb o.lign. Høje huse har vi fået rigeligt af i dette område – indenfor kort tid.