Høringssvar vedrørende Fisketorvet tillæg 1 - lokalplan 202-1

Oprettet: 7. september 2013
Svarnummer:
29

Indsendt af

Cameline Bolbroe

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

- udsynet mod havneområdet inde fra gårdhaven er meget begrænset, idet de fleste sigtelinjer mod havnen brydes af boligbebyggelsen. Områdets kvalitet er netop tegnet af havnemiljøet og der nævnes i bydelsplanen at vandet skal være en aktiverende faktor i området. Hvad er grunden til at man vælger at etablere det grønne miljø bagved boligbebygelsen fremfor foran, hvor også havnemiljøet kan inddrages både direkte og visuelt? - en af de nuværende kvaliteter i området er dets 'selvbygger' karakter. Det lader til at være tabt i forslaget, hvor en stor del af havnemiljøet laves om til en promenade, hvis dimensionering og type i forslaget ikke lægger op til eksperimenter og udfoldelse af den karakter der på nuværende tidspunkt findes. Der findes mange havnepromenader med samme karakter som den i forslaget - hvorfor ikke arbejde dybere med området særlige kvaliteter? Det forekommer at være et stort aktiv for områdets sociale og økonomiske bæredygtighed at sikre tilstrækkeligt plads til den type aktivitet (eller lign.), der allerede findes i området. - hvordan sikrer man at udviklingen af fx bådskure og aktivitetsskabende byrum i området i praksis passer til det brugerne ønsker? Er der lavet brugerundersøgelser, har man undersøgt faktiske behov og ønsker? Hvilken viden om brugerne bygger det nuværende forslag på? - stilles der krav til de erhversdrivende i området om at deltage aktivt i områdets udvikling? Eksempelvis om tilgængelighed, åbenhed (åben cafe/kantine mv) og lysforurening? -Hvordan er man nået fem til at bebyggelsernes højde på 32 meter er passende for området? Hvilke brugergrupper tages der hovedsagligt hensyn til her? - hvad er argumentet for indskrænke et relativt stort åbent havneareal/byrum for den almindelige borger og hvordan sikrer man på langt sigt at havneområdets herlighedsværdi fortsat eksisterer som et aktiv for alle byens borgere og ikke blot pågældende beboere og erhversdrivende?