Oprettet: 6. september 2013
Svarnummer:
16

Indsendt af

Ole Færge

Virksomhed / organisation

DFDS A/S

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

På vegne DFDS A/S der som lejer af Sundkrogsgade 11/ matr nr 5466 vil være berørt af lokalplan for Trælastholmen skal jeg fremhæve følgende: 1. Adgangsforhold til Nordhavnen Allerede i dag er adgangsforholdene via krydset Sundkrogsgade/Kalkbrænderihavnsgade stærkt mangelfulde, navnlig om morgenen, hvor krydset ikke kan håndtere trafikmængden tilfredsstillende. Dette må forventes forværret både i byggefasen, men også efter færdiggørelse. Der er i materialet en sporadisk omtale af anlæg af Nordhavnsvej, men det er uklart hvornår og hvordan anlægget skal ske. Det vil være afgørende at tænke de nuværende brugeres adgangsforhold ind i lokalplanen, også selvom disse brugere ikke direkte er omfattet af lokalplanens område. 2. Adgangsforhold til matr nr 5466 Som et særligt punkt i fortsættelse af 1. vil det selvsagt være væsentligt for DFDS som en mangeårig bruger af Nordhavnen, at vore medarbejdere og kunder fortsat har uhindret adgang til DFDS House. På vegne DFDS A/S Ole Færge