Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 6. september 2013
Svarnummer:
37

Indsendt af

Jens M Svendsen

Postnr.

2300

By

Kbh S

Høringssvar

”BERLIN-MUREN” – væk med tværgående bygninger op til Øresund og Sundby parkvej. Borgermødet d. 5 september, viste en spændende ny lokalplan. Arkitekten fik en temmelig hård medfart og Center for Bydesign ligeledes. Det skal jeg beklage, for de viste et spændende og til dels velgennemtænkt projekt med en helt ny stil. Dog ikke på et punkt - ”naboen ud mod havet” (Øresund og Sundby parkvej). Omtalte naboer kan ikke lide en ”Berlin-mur” med et lille hul i, som oven i købet er mange etager højere end de nuværende bygninger i de omtalte områder. Vi har jo valgt nogle boligrækker med en anden arkitektonisk stil, ”LYS OG LUFT”, og en lav bebyggelses procent, og det har beboerne måtte betale dyrt for. Det nye byggeri er højere og anderledes mere kompakt langs hele grænser op til vores område, og der er langt flere beboere/m2. MEN arkitekten har ikke samarbejdet eller – efter vores mening – været opmærksom på os naboer. Dem som har ytret sig - men jeg tror det gælder alle indbyggerne i de xx boliger der ligger som nabo, de synes at værdier i deres arkitektur bliver trådt på og ignoreret. Vi synes ”Berlin-muren” er en katastrofe og at den ødelægger vores byggeris ”LYS og LUFT”, ved at placer tværliggende boliger lige for enden. Selv om de var lavere end de eksisterende boliger, ville det bryde ganske upassende, med den eksisterende arkitektur. Man kunne måske forstå det, hvis der IKKE var andre valg!! Behøver man at vælge et forslag, som generer naboen maksimalt? Jeg er sikker på, at en tegnestue kan finde et godt kompromis, hvor bygninger respekterer de linier, som er hos naboen. Vi er vrede over, at man ikke har spurgt os – at det skal nå så vidt, at der vælges en løsning som, efter vores mening, voldtager vore byggeriers tone og idé og tager vores ”LYS og LUFT”. Vrede over, at byplanlæggere unødigt ødelægger det vi værdsætter og vi føler slet ikke, at der lyttes til vores ønsker (”man må forstå..plads til andre….”). Selvfølgelig skal der bygges, som den kun 1 år gamle lokalplan også sagde, men det kan i dette tilfælde sagtens gøre UDEN at chikanere andre. Vi er nogle som ikke vil bo her, hvis ”Berlin-muren” bliver en realitet. Håber nogle vil lytte og sørge for, at også projektets naboer får deres behov respekteret, ved at forkaste det nye lokalplansforslag i dets nuværende form. Venlig hilsen Jens M Svendsen, Øresund parkvej 10, 3 tv. (jens.svendsen@tdcadls.dk). NB! jeg vil opfordre alle beslutningstagere, at yde os den retfærdighed, at stille sig for enden af det eksisterende byggeri (Øresund og Sundby Parkvej) og forestille sig – blot en bygning på samme højde – men liggende på tværs af det eksisterende, så vil kunne fornemme, hvor indeklemt og forkert det føles!