Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 5. september 2013
Svarnummer:
36

Indsendt af

Lasse Sørensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg vil gerne opfordre til, at man omfordeler etagekvadratmeterne i det planlagte byggeri således at skyggerne fra det planlagte byggeri bliver mindre i byggeriet "Øresund Strandpark". Øresund Strandpark er indrettet med altaner mod nord, hvor solen kommer cirka fra kl. 18 og frem til kl. 20 - 22 afhængigt af datoen. Nordaltanerne er et yndet sted at spise aftensmad, hygge sig eller blot nyde lyset. Øresund Strandpark består af lejligheder med stue og op til fjerde sal - altså fem etager ialt. Det planlagte nabobyggeri til Sundby Parkvej 7 er 32 meter højt, svarende til ni etager. Cirka dobbelt så højt og med kun en grusvej til at skille de to byggerier. Det er oplagt, at det planlagte byggeri vil fjerne hovedparten af aftensolen i udendørsperioden fra juni til slutningen af august/først i september samt eftermiddagssolen i de måneder, der ligger længere fra midsommer. Hvis man ønsker at bevare den høje bebyggelsesprocent kan en mulighed være at flytte nogle af lejlighederne/etagekvadratmeterne fra nabobebyggelsen til Sundby Parkvej 7 til midten af byggegrunden eller alternativt at placere dem oven på parkeringshuset i den sydlige ende. Jeg håber meget, at det nytter mere at komme med høringssvar i denne sag end det gjorde i forhold til Krimsvejbyggeriet, hvor de massive indsigelser ikke lod til at have nogen form for effekt.