Oprettet: 25. februar 2010
Svarnummer:
46

Indsendt af

Helle Julin

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

1401

By

København

Høringssvar

Det er med stor undren, at jeg noterer mig, at planen med 3 cykelbroer tværs over havnen fortsat overvejes, eftersom de vil medføre, at mastbærende skibe ikke længere kan have sejlplads i kanalen. Christianshavn er bygget op omkring et kanalmiljø, som masterne udgør en væsentlig del af. Et Christianshavn uden store sejlbåde er en klar forringelse af bydelens særegne maritime miljø og historiske arv. At cyklister kan spare et minut - et minut! - på at cykle over den mest kritiske af broerne, burde ikke være et validt argument for at undergrave en af byens få tilbageværende kulturperler, som hvert år trækker masser af turister. Man spørger sig selv, hvorfor de gode og effektive havnebusser pludselig er dømt ude? Handler det her i virkeligheden om muligheden for at fylde nye, dyre havnepladser der pga,. elendig beliggenhed ellers aldrig ville kunne sælges til prisen? Eller handler det om Mærsks netværk i kommunen? Og hvorfor er sejlerne ikke bleet hørt? Der er fremlagt alternative forslag, som til fulde tilgodeser cyklisterne, uden at ødelægge bydelens særpræg. Jeg må på det inderligste protestere mod planen, som vil forringe det historiske kanalmiljø markant!