Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 3. september 2013
Svarnummer:
29

Indsendt af

Italo Serreli

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er bosiddende i Øresund Strandpark og er naturligvis ikke upartisk, når det gælder synet på et højhusbyggeri i ”baghaven”. Derfor synes jeg, at jeg i denne anledning, vil gå lidt ud over mine egne personlige interesser, og forsøge at få jer politikere til at åbne øjnene for de helt åbenlyse NEGATIVE sider, der er ved højhusbyggeri og tæt bebyggelse generelt: Jeg håber følgende punkter vil give stof til eftertanke: • Det er almindelig kendt, at højhuse og tæt bebyggelse skaber utryghed. De fleste mennesker bryder sig ikke om at blive klemt inde, men vil have lys og luft. • Højhusbyggeri er ikke en familievenlig boligform. At skulle op og ned fra 10. sal med små børn er ikke sagen… også selvom der er elevator. At skulle sende et barn på 5-6 år, (der normalt godt kan gå ud og lege selv) alene ned med elevatoren tror jeg de færreste forældre vil udsætte deres barn for. I ønsker flere boliger for børnefamilier, men det opnår man ikke ved at bygge tæt og højt. • Tæt bebyggelse og markant forhøjet bebyggelsesprocent skaber øgede trafikproblemer. Har man fra kommunens side overhovedet undersøgt, hvordan den øgede bebyggelsesprocent, ikke kun i.f.m. projektet for Lergravsvej, men også alt det nye byggeri ud til Amager Strandpark og ved Strandlodsvej (hele området bag den nye Kvickly), vil komme til at påvirke trafikken på Amager og ind gennem indre by, hvor der i forvejen er store trafikpropper hver dag? Der kommer jo ikke flere veje, snarere tværtimod. • Kan metroen, der i forvejen er stoppet til bristepunktet om morgenen, klare det øgede pres? Og husk, det er ikke alle borgere (i særdeleshed børnefamilier), der har mulighed for at tage metroen på arbejde, hvis man skal have en hverdag til at hænge sammen. • Højhuse giver mørke og skygger … i et land, hvor det i forvejen er sparsomt med solen. Danskerne har brug for mere D-vitamin fra solen. Det får vi ikke på denne her måde. • Det er almindeligt kendt, at vindforholdene ved højhuse er kraftigere og giver gener. • En af grundene til, at turisterne elsker København, er netop på grund af det lave byggeri i ”menneskehøjde”, som det er svært at finde i andre hovedstæder. Det er hyggeligt og man føler sig tryg. Det gør København unik på dette punkt. Hvis vi bliver ved med at bygge højt skræmmer vi turisterne væk … for hvorfor skulle de komme til os for at opleve det samme som andre steder … og tilmed betale det dobbelte? TÆNK I (LIVS)KVALITET … IKKE I KVANTITET !!! Mvh Italo Serreli