Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - lokalplan nr. 502

Oprettet: 1. september 2013
Svarnummer:
17

Indsendt af

Sonja Nielsen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Høringssvar om lokalplan ”Godthåbsvej” Jeg er meget ked af og vred over Kommunens forslag om at rive bygninger ned og bygge supermarked med ungdomsboliger. Butikker Jeg forstår ikke hvorfor vi skal have flere supermarkeder i kvarteret. Vi har allerede nu 3 gode supermarkeder lige fra Netto til Irma inden for meget kort afstand. Hvem skal det være godt for? Jeg synes det er bedre med mange små butikker i området – det giver mere rart liv og hygge, og jeg er glad for de butikker der er nu. Hvorfor skal de væk, og hvem har givet tilladelse til det? Nej, jeg kan bedre lide mange forskellige små butikker i stedet for en stor mastodont-supermarked. Bygninger Jeg synes at det nye byggeri virker som et stort, grimt og klodset byggeri. Det er for højt med 4 etager og jeg er meget ked af at det nu skal gå helt ud til gaden. Så forsvinder den lille plads ved pizzariaet, som er en af de ting der er rart ved vores kvarter. Jeg kan forstå at loven siger at man ikke må bygge mere end 3 etager – hvem har givet tilladelse til at ændre loven så man nu kan bygge 4 etager og helt ud til gaden? Jeg bryder mig ikke om så stort, grimt firkantet hus, der kommer til at fylde hele hjørnet. Kan bedre lide det som det er nu med flere lave højder på butikkerne. Og hvad skal der ske med de butikker og beboere, der er der nu? Hvor skal de hen? Har man tænkt på det? Støj og trafik. Jeg synes at vi hver dag har mange biler og lastbiler på vejene. De larmer og sviner når de kommer og læsser af og på. Og hvis der kommer endnu et stort supermarked kommer der endnu flere lastbiler, der larmer især om morgnen med alle skraldebilerne. Kan ikke forstå at man ikke har tænkt på det. Nej, jeg kan godt lide vores kvarter som det er nu. Det er hyggeligt med de mange små butikker, og de supermarkeder som vi har. Så jeg er meget imod forslaget. Med venlig hilsen Sonja Nielsen A F Beyersvej 5 A 2720 Vanløse