Oprettet: 29. august 2013
Svarnummer:
4

Indsendt af

Christen Krogh

Postnr.

1807

By

Frederiksberg C

Høringssvar

Efter min opfattelse indeholder den foreslåede lokalplan for Trælastholmen i Nordhavn rigtigt gode tiltag, der vil være med til at revitalisere en øde del af København. Særligt vil jeg fremhæve planerne om at anlægge kanaler. Udover at være meget fint i trit med Københavns århundrede gamle tradition for 'indre vandveje' vil det give masser af rekreative muligheder for byens borgere. Kanalkajerne er fine steder at holde til, når vejret er til det. Kanalerne kan gøre det lettere for roere af alle slags at komme både fra byen og ud på Øresund og den anden vej - uden at skulle tage den udsatte vej udenom Nordhavn forbi de kommende krydstogtkajer. Og for områdets beboere vil kanalerne give atmosfære og rekreative muligheder.