Høringssvar vedrørende Juletræsstader

Oprettet: 29. august 2013
Svarnummer:
7

Indsendt af

Karl Johan Høj Nybo

Virksomhed / organisation

Stål &Træ, Grantræet

Postnr.

2200

By

Kbh N

Høringssvar

Hej alle sammen, Jeg er Anlægsgartner og om vinteren sælger jeg juletræer. Det er mit erhverv at være juletræssælger og vil nu blive taget fra mig hvis ændringsforslaget bliver gennemført. Hvad er meningen? Jeg har solgt juletræer i over et årti og glæder mig hvert år til at komme ud på torvet og hilse på alle de lokale der kommer hvert år. Jeg gør meget ud af at lave pladsen hyggelig og skabe juleatmosfære og det får jeg rigtig mange positive kommentarer for. Forretningen er bygget op gennem mange års arbejde med kvalitetstræer, et godt udvalg i sorter og størrelser samt god og venlig betjening. Jeg har rigtig mange stamkunder der trofast er kommet tilbage gennem mere end 10 år. Det vil ikke give mening at opbygge en forretning i 3 år og så skulle overlade alt til anden part som så på ingen måde ved noget om hvor mange træer der bliver solgt på pladsen, hvilke sorter og størrelser mm. Det skaber kaos på stadepladserne inden jul hvis der ikke er nok træer i byen og det ved den nye lejer jo intet om - på denne måde ender det med at Bauhaus og deres discounttræer overtager juletræssalget. Det giver heller ikke mening at overlade det man har opbygget gennem flere år til anden part uden at få noget for det! Det er bestemt ikke let i forvejen at være selvstændig erhvervsdrivende i dag, og hvorfor så gøre det endnu sværere ved at forfordele til nogen der ikke engang skal lave et momsregnskab?? Man burde i stedet støtte de selvstændigt erhvervsdrivende stadehandlere som ved noget om juletræer og det at drive en forretning professionelt og langsigtet. Hvorfor bliver jeg ikke respekteret for mit arbejde som stadehandler? hvorfor skal mit erhverv overlades til spejdere som intet ved om juletræer og det at drive en forretning? hvorfor er jeg ikke blevet varslet om høringen af kommunen som har min emailadresse i systemet? Hvorfor tager kommunen mit levebrød og giver det til nogle foreninger som altid har haft mulighed for at få en stadeplads på vilkår med alle andre? Hvorfor stiller spejderne sig ikke bare op i køen som alle andre? Kære jer der har fundet på reglerne: Kom dog ud og snak med os der står med saven, hammeren og sømmene. Kom ud og se hvad det handler om i stedet for at holde møder og skrive breve. Vi vil meget gerne snakke om hvordan reglerne kan blive bedre, måske kan vi samarbejde med spejderne for at hjælpe dem i gang? men det er nødt til at være fair play! Med venlig hilsen Karl Johan Nybo