Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 27. august 2013
Svarnummer:
15

Indsendt af

M

Virksomhed / organisation

Privat person

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere,

Som beboere i E/F Øresunds Have siden byggeriets opførelse i 2006, har vi med naturlig interesse fulgt lokalområdets udvikling i de seneste 7 år. 

Som forældre til Sophia på 5 år, der skal starte i skole til næste sommer, er vi derfor meget interesserede i at få svar på hvornår Lergravsvej bliver trafiksaneret som planlagt ?

Endvidere vil vi gøre indsigelse imod, at Lergravsvej bliver  åbnet op for gennemkørende trafik til den kommende bebyggelse jf. lokalplanen. Dette harmonerer på ingen måde med, at Lergravsvej i fremtiden påtænkes som primær adgangsvej for børn fra Krimsvej-området, Amager Strandpark, Helgoland Strandpark, Øresunds Have mm. Dette ændres let som følge af at området i forvejen betjenes af to andre adgangsveje - nemlig direkte tilkørsel fra Strandlodsvej og direkte tilkørsel fra Øresundsvej! Hvorfor lede trafik op langs en grøn kile, hvor cafeer har hyggelig udendørs servering og børn leger på en nu blind vej uden trafik ?