Oprettet: 26. august 2013
Svarnummer:
8

Indsendt af

Finn Dyrby Hermansen

Virksomhed / organisation

Styregruppen, Områdefornyelse Fuglekvarteret, Københavns Kommune

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

I Områdefornyelse Fuglekvarteret, der foregår i perioden 2013 til 2018, har vi prioriteret en række anlægsinvesteringer i gader og pladser, som også har høj prioritet i skybrudsplanen. Det drejer sig især om: Glenteparken hvor vi har afsat 0,6 mio. kr., Ørnevej hvor der er afsat 1,4 mio. kr., og Glentevej hvor der er afsat 0,5 mio. kr. Desuden er der i kvarterplanen for områdefornyelsen afsat 15,85 mio. kr. til en omdannelse af Stærevejsområdet. Hele kvarterplanen kan ses her: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1063_bmPMzgj7vS.pdf Vi skal foreslå, at man i implementeringen af skybrudsplanen prioriterer de indsatser, hvor der er sammenfald mellem Områdefornyelsens kvarterplan og Skybrudsplanen, så der søges opnået synergi mellem områdeindsatsen og skybrudsindsatsen. I Fuglekvarteret er det planen at igangsætte indsatsen i Glenteparken i 2014, Ørnevej 2016 og Glentevej 2017. Desuden vil vi foreslå, at man i Skybrudsplanen afsætter en pulje til støtte af private initiativer med formål, der håndterer regnvand på en måde, så det bidrager til forsinkelse eller lokal afledning af regnvand m.m. Områdefornyelsens har i den forbindelse afsat en pulje på 3,5 mio. kr. til fremme af begrønning af tage og gavle som LAR-løsninger. Med venlig hilsen Finn Dyrby Hermansen (Formand) På vegne af Styregruppen for Områdefornyelse Fuglekvarteret