Høringssvar vedrørende Tung trafik (fornyet høring)

Oprettet: 24. februar 2010
Svarnummer:
12

Indsendt af

Henning V. Jensen

Postnr.

1370 K

By

København

Høringssvar

Hermed høringssvar ang Tung Trafik (fornyet høring) Jeg vender mig kraftigt imod at tung trafik skal ledes langs med søerne ad den såkaldte 'røde rute'. Nørre Søgade er i forvejen en af de mest forurenede gader i København, hvis ikke den mest forurenede, og at belaste den yderligere med den tunge trafik er at føje spot til skade. Derudover vil det betyde en forringelse af søerne som rekreativt område idet luftforureningen vil blive forøget; men ikke nok med det. Den forøgede trafik vil også skabe en stigende støjforurening. I forvejen er man som beboer stærkt plaget af støj hver gang man træder ud af hoveddøren på vej til arbejde indkøb. I forb m denne høring vil jeg tillade mig at bringe emnet luftforurening på bane op påpege det ansvar der påhviler Københavns Kommune i forhold til borgernes helbred. På trods af at luftforureningen i flere år har været for høj i forhold til de grænseværdier der er vedtaget af EU, er det ikke mit indtryk at Københavns Kommune har foretaget sig noget for at løse problemet, og jeg er overbevist om at den planlagte 'røde rute' ikke vil bidrage til en løsning. Retfærdigvis er det ikke kun kommunens skyld, men den nuværende regering bærer også et ansvar for dette spil med de københavnske borgeres helbred. Det må være mangel på trafikpolitiske visioner at man kun kan forestille sig at lastbilerne skal gennem centrum af København for at nå til deres bestemmelsessteder. Parolen for en trafikpolitisk vision må være 'Den tunge trafik ud af byen' i en vision for København som grøn by. Var det ikke det den nuværende overborgmester gik til valg på? Andre storbyer har kunnet løse problemet. Hvorfor kan København ikke?