Høringssvar vedrørende Ny Østerbro Skole - lokalplan 495

Oprettet: 30. april 2013
Svarnummer:
20

Indsendt af

Steen Hansen

Virksomhed / organisation

AB6810 Nordre Frihavnsgade 68 - AF Kriegersvej 10

Postnr.

2100 Ø

By

København

Høringssvar

På det udmærkede borgermødet var der klart fokus på skole og idrætshal, og ingen repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse, Kræftens Bekæmpelses nuværende gulstensbyggeri er meget dominerende. Men bortset fra mod Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden, bliver området med de gamle Finsen/Designskole bygninger opblødt mod Rosenvænget kvarteret. Og jeg opfordrer til at alle gamle bygninger bevares. Det skitserede nybyggeri mod AF Kriegersvej, vil med den lange høje bygning lukke kirken inde, og lukke for udsyn over kvarteret, fra næsten alle lejligheder i vor ejendom. Det var på borgermødet ikke muligt at få oplyst, hvilke planer der er for Nettos nuværende godsgård og det øvrige område til Hospitalsvej, som vor gård grænser op til. Lige som det heller ikke kunne oplyses i hvilken højde en evt. gangbro ville blive etableret fra nuværende bygning til det nye byggeri mod AF Kriegersvej. Vi har gennem årene været plaget af konstant støj fra ventilationsanlæg, hvor db tallet i lange perioder har været over det tilladte. Kan kun anmode om, at der ikke etableres endnu et ventilationsanlæg tæt på vor ejendom. Vedh. et par fotos. På borgermødet kunne man ikke oplyse nærmere planer for trafikforhold på AF Kriegersvej. Blot at der var den nuværende smalle gennemgang, som bruges både som fortov og cykelsti. Der er på AF Kriegersvej ingen officiel cykelpassage ved spærringen og den lille oase ud til Nordre Frihavnsgade. Fortovet ud for vor ejendom bruges som cykelsti, lige foran port og hoveddør til nr. 10 og Kervans hjørnebutik. Og tilsvarende benyttes fortov i modsatte side til cykelsti. Fotos vedh. Mens Designskolen var åben, var der meget trafik, og det må med den Nye skole og idrætshal formodes, at trafikken intensiveres. AK Kriegersvej er lige som de øvrige veje i kvarteret så smal, at en bil og cykel næsten ikke kan passere. Det er usikkert og farligt både for skolebørn og øvrige beboere. Kvarteret er slet ikke gearet til yderligere trafik. Hvad er planerne for trafiksikkerhed? Med det antal parkeringspladser, der er til beboerne i kvarteret, virker det urimeligt med de få parkeringspladser, der er skitseret på skole og idrætshal området. Hvis det ikke optimeres, bliver villavejene yderligere belastet. Jeg vil klart foretrække, at Kræftens Bekæmpelse ikke maser sig yderligere ind på området pga skoleplaceringen, men flytter aktiviteterne til nogle af de mange tomme kvadratmeter, der er i kommunen. Mvh Steen Hansen