Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

Oprettet: 7. april 2013
Svarnummer:
75

Indsendt af

Henning Bay

Virksomhed / organisation

Dansk Forening for Rosport

Postnr.

2880

By

Bagsværd

Høringssvar

Vedr Enghave Brygge Dansk Rosport hilser udvikling velkommen og roser Københavns Kommunes fremsynethed og strategiske overvejelser om udnyttelse af havneområdernes mange muligheder for ekspansion af byen. Imidlertid ser Dansk Rosport med stigende bekymring, at en række roklubbers daglige rofarvand udfordres med opfyldning af havnebassiner og udbygning af havneområder. Dansk Rosport støtter udtalelser fra formændene for en række københavnske roklubber samt formanden for Københavnskredsen. Københavns Kommune opfordres til at revurdere omfanget af opfyldningen af havnebassinet. Der har de senere år været flere og flere motoriserede vandfartøjer samt sejlads med større fritidsbåde i havneområder. Det har en betydning for de rekreative muligheder ved brug af vandet til roning og kajak. Rosport vanskeliggøres ved dønninger fra større både, som udgør en sikkerhedsmæssig risiko når vandarealet indskrænkes med opfyldning. Adgangen til sikkert vand er afgørende for roklubbernes udvikling og overlevelse. Københavns Kommune og samarbejdspartnere opfordres til, at der tages hensyn til udøvere af roning og kajaksport ved ekspansion og udvikling af havneområder. Roklubberne tilbyder sociale rum og danner rammen om fællesskab og fysisk aktivitet som kun få andre idrætsgrene. De større byer har brug for et levende, aktivt og ekspansivt idrætsforeningsliv. Det var vigtigt i 1860érnes København, hvor en alvorlig kolera-epidemi igangsatte en interesse for at dyrke idræt i havnemiljøet og en række roklubber blev etableret. En nutidig epidemi af fedme og diabetes, et arbejdsliv med mere fysisk inaktivitet, og stort brug af elektroniske medier som blandt TV-kikning mere end nogensinde nødvendiggør, at idrætslige muligheder i fritidslivet udvides og ikke begrænses. Med flere mennesker bosiddende tæt på vandet kan der imødeses et stigende behov for brug af havnen til f.eks. havsvømning, vinterbadning, rosport og kajak. Der skal være et hensyn til, at mennesker med fysiske handicap er engageret i vandsport og børn og unge dyrker også roning. Roernes adgang til træning på sø og hav er en forudsætning for OL og VM medaljer.