Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

Oprettet: 6. april 2013
Svarnummer:
66

Indsendt af

Helle Trøst Nielsen

Postnr.

1561

By

København V

Høringssvar

Vedr. den overordnede målsætning med lokalplansforslaget På borgermødet d. 19. marts om lokalplansforslaget for Enghave Brygge fremlagde kommunens repræsentanter, at én af målsætningerne for de nye boligområder er at fastholde og tiltrække børnefamilier i Københavns Kommune. Erfaringerne fra fx Sluseholmen er, at 2-3 værelses lejligheder er for små og at der derfor er behov for at etablere større lejligheder til børnefamilier for at undgå udflytning til omegnskommunerne. Med de foreliggende planer virker det som om de boliger der planlægges på Enghave Brygge bliver mindst lige så dyre som øvrigt nybyggeri i området (fx Havneholmen) - etableringsomkostninger ved flytning af gasforsyning til H. C. Ørstedsværket, anlæg af kanaler mv. bidrager til høje anlægsudgifter og dermed høje priser....Hvilke børnefamilier er det, kommunen forventer kan købe lejligheder til 4-7 mio kr, betale 2-3 institutionspladser til børenene og samtidig drikke kaffe på de cafeer, kommunen også håber på skal etableres i området? Genovervej om der i højere grad brug for rekreative områder til Vesterbroborgerne!