Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

Oprettet: 4. april 2013
Svarnummer:
55

Indsendt af

HR

Virksomhed / organisation

Privatperson

Postnr.

2300

By

Kbh S

Høringssvar

Kære politikere Byg nu ikke ud i vores vand – ligesom det er utænkeligt at bygge højhuse midt i fælledparken. Lad København blive ved med at være en havneby og omdan ikke vores dejlige hovedstad til en kanalby eller Købenå. Med respekt af at København fortsat vokser, og der skal nye boliger til, kan vi ikke forestille os, at Københavns kommune ikke er besiddelse af personale, der kan tænke bedre planer end den lokalplan der foreligger for Enghave Brygge. Vi er endnu ikke stødt på et eneste godt argument for at bygge ud i havnen, og det er på trods af deltagelse i bl.a. borgermødet med forvaltningen. Kom nu med SANDHEDEN og en forklaring FOLKET forstår. Vi borgere har som minimum krav på at få svar på følgende: • Hvilken politiker vil GARANTERE at dette byggeri i havnen ikke har miljøkonsekvenser for bl.a. havnens badevand? • Hvilken politiker vil GARANTERE at der ikke er lavet ”studehandler” med de 3 grundejere? • Hvilken politiker vil GIVE OS SVAR på hvorfor grundejerne nu flere gange har fået deres byggeareal udvidet – og hvorfor? • Hvilken politiker kan STÅ INDE FOR, at forvaltningen er neutral og ikke alene tænker grundejernes sag? Vi håber, at I vil give os svar på dette, i hvert fald inden kommunevalget senere på året. Det er jo ikke fordi, at den nuværende lokalplan er eneste ide til hvordan byudviklingen kan se ud. Vi skal ikke gøre os til dommer over arkitektur med mere, men bl.a. ”De hængende haver” af Arkitekt Hans Peter Hagens er et ganske udemærket alternativ til den nuværende lokalplan. Lad nu København/Vesterbro få flere grønne arealer. Lad børnefamilierne få flere legepladser. Lad nu bl.a. roerne blive på vandet uden fare for liv & død. Lad nu havnebaderne bade uden risiko for sygdomme. Lad os nu få lov at se nogle handlingsorienteret politikere, der stiller krav til forvaltningen om en anden plan.