Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

Der var engang en hollandsk arkitekt, som fik den ide at lave Københavns Sydhavn om til et nyt Amsterdam. Byens vise fædre klappede i deres hænder og lavede en plan. Og tænk, selvom der er løbet meget vand i Havnen siden da, og selvom mange ting taler for at opgive planen, så synes folk i byens styre, at den arkitekt var en slags gud, og at hans ide er lige så hellig som et af de ti bud. Så nu vil de gerne fylde en masse jord ud i vandet og grave kanaler og bygge tætte, høje huse. Og så smiler de til hinanden og fortæller alle, der vil høre på dem, at der vil blive herligt at bo og være, ligesom i det smukke Venedig med dens herlige gamle paladser og huse ud mod de skyggefulde kanaler. Nå ja, der er selvfølgelig lige det, at dernede i Italien bliver der temmelig varmt, så der er det dejligt med skygge. Og det blæser heller ikke ret meget ligesom i Danmark. Måske ikke en helt rigtig sammenligning. Men så Amsterdam da. Tja, der er kanalerne jo også ret mørke, og de er lavet til transport og ikke til pynt, og husene ved dem er ikke ret høje, så når det ikke blæser for meget, så kan der være ret hyggeligt. Men der er nu ikke meget folkeliv i retning af legende børn og familier, der griller på kajkanten eller sidder og hygger sig med madpakker og musik og alt det sjove, det herlige vand og sol og åbne plæner indbyder til. Sådan som det foregår ovre på Islands Brygge. Men der ER altså den plan, som de har gået og puttet med. De har jo givet et løfte til dem, der skal tjene penge på den. Ganske vist KAN de godt. Loven siger, at der er ikke nogen, som kan komme efter os med krav om penge i erstatning. Heller ikke, selvom de tre, der ejer Enghave Brygge bliver rigtig sure over, at de alligevel ikke får lov til at gøre deres grunde større og bygge en masse flere lejligheder og tjene en masse flere millioner end de kunne regne med, da de købte grundene. Og selvom en af dem bliver rigtig ekstrasur, fordi det kunne være blevet en så fantastisk forretning, at araberne ville betale penge for at overtage den. Det er bare ikke rart, at de vil gå rundt og sige, at man ikke kan regne med dem på Rådhuset.... Næh, men til gengæld ser det ud til, at rigtig mange af borgerne i København nok bliver glade og respektfulde. Det er jo dem, der vælger os. Så nu tager politikerne modet til sig og siger: "Vi opgiver den gamle plan og lader København blive ved med at være København og ikke Amsterdam eller Venedig. Vi vil ikke på kommende generationers vegne tage ansvaret for at ødelægge noget, der aldrig kan laves om. Vi vil ikke ødelægge det dejlige store vandspejl, vi vil ikke bygge høje, stormomsuste bygninger ud til vandet, vi vil ikke tage de sidste åbne arealer ved havnen fra byens beboere, vi vil ikke risikere at lade giftstoffer forurene vores jord og det gode badevand. Vi laver i stedet for en park ved vandet (undskyld, at vi kaldte det lille stykke ved Dong-værket for en park) Havneparken skal bevare minderne om dengang København var en industrihavneby, og der skal være masser af plads til leg og boldspil og cirkus og teater og koncert. Der er et fint lille druknehus, derinde kunne man fortælle om havnens liv i gamle dage, der er en flot, meget enestående bygning, som kan bruges til restaurant og cafe og udstillinger og festlokale og teater og .........det er slet ikke til at remse alle de muligheder op. Selvom det bliver dyrt, så må vi tænke ud over nutiden. (det går jo også meget godt, det siger Frank selv.....) Og ud til kajkanten ved siden af parken, skal der bygges lave huse, så dem bagved i de højere huse også kan kigge på ud vandet, og så man ude fra vandet kigger ind på en grøn, venlig by. Vi vil slet ikke tillade, at der rodes op i havnen og graves op i giftjord, det er faktisk vanvid at tage den risiko. Og selvom der kommer mange nye mennesker til vores dejlige by, behøver vi jo ikke bulke så mange af dem sammen ved havnen og ude i vandet. Vi kan sagtens finde plads til dem gode steder uden at ødelægge den grønne og blå bys herligheder. Og så vil vi fortælle danskerne og hele verden, at vi i Eventyrlandet Danmark kan planlægge for mennesker og ikke for profit." Og på måde undgik København en skandale, som folk ville lide under i flere hundrede år, indtil alt var glemt og man havde vænnet sig til, at havnen var et kedeligt sted. Tænk, hvis politikerne havde det mod. Tænk, hvis det kunne blive et emne ved kommunalvalget. Tænk, hvis lokalplanen for Enghave Brygge ligesom Søringen kunne blive lagt i skuffen, og helt nye ideer fik lov at blomstre. Lad tvivlen komme eftertanken til gode. Man har et standpunkt, til man tager et nyt - fordi man er blevet klogere. Med venlig hilsen Jette Sachs