Oprettet: 2. april 2013
Svarnummer:
369

Indsendt af

Kristian Krysfeldt Hansen

Postnr.

1123

By

København

Høringssvar

Det er et fantastisk projekt. En stor forbedring med nybyggeri på en bar byggegrund midt i Kbh, med en masse ligegyldige gamle bygninger og slot rundt om, der på sigt også kan fjernes til fordel for noget nyt og moderne. Og her et par mulige fremtidige forbedringer af vores fælles kulturarv: Vandrutsjebane og udlejning af vandcykler i voldgraven tilstødende Rosenborg Slot. Plejehjem til pensionerede musikkorpsmedlemmer og andre konservatorie-uddannede og deres interessenter, i forlængelse af deres projekterede koncertsal. Solceller på taget af Rosenborg Slot. Bronze statue af den drivende kraft bag Koncertsalen, Den Kongelige Livgardes Chef Oberst Lasse Harkjær, evt placeret der hvor man i forbindelse med byggeriet vil rive en af Danmarks ældste bronze skulpturer ned: Løven og Hesten Havvindmølle foran Operaen. Nå nej, det er bl.a. med en pose penge fra Mærsk at koncert sals projektet er sat i vandet, så dét "kulturminde" vil man nok ikke også få penge dérfra til at skænde. Og slutteligt: et nyt ungdomshus i det gamle byggeri der alligevel bare står tomt og fylder - det hedder vist Rosenborg Slot. Lad den nye kultur få plads, og væk med det gamle skidt. Mvh Kristian Hansen