Oprettet: 31. marts 2013
Svarnummer:
308

Indsendt af

Lars Hastrup, Musiker i Tivolis Big Band samt Borger i København

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi gerne give min fulde støtte til opførelsen af et musikhus i det sydøstlige hjørne af Livgardens Kasernes Eksercerplads med tilhørende amfiteaterscene i det sydvestlige hjørne af Kongens Have. En ting er sikkert: De højt professionelle musikere i Livgardens Musikkorps SKAL have ordentlige øveforhold. De har i nu mange år flakket omkring og holdt orkesterprøver mange steder ude i byen. Det er IKKE holdbart. Før det øvede de på den gamle musikstue som rent ud sagt er ubrugelig. Det er rent ud sagt kummerlige arbejdsforhold. Som borger i København elsker jeg de grønne åndehuller der er i byen. Hvert grønt åndehul sin funktion. Kongens Have udmærker sig ved alle de aktiviteter der foregår der. Storskærm når der er EM eller VM i fodbold, Masser af interimistiske scener til jazzfestivalen, børneteater m.m. Med andre ord: Et grønt åndehul med liv i. Danskere i særdeleshed er bange for visioner - bange for nyt. Her er der en chance for at man kan forene det nyttige (musikhuset) med et fantastisk tilbud til Københavns borgere (amfiteaterscenen). Er helt sikker på, at de arkitekter der er på opgaven, vil komme frem til et utrolig flot stilistisk slutprodukt, med hensyntagen til såvel musikere, naboer, borgere samt brugere af Kongens Have i almindelighed :-) Er ganske sikker på, at Livgardens Musikkorps vil afholde gratiskoncert dér flere gange om året. Udover det sandsynligvis mange andre orkestre, teatertrupper m.m. Længe leve den LEVENDE KUNST OG KULTUR! Bedste Hilsener til alle - Lars Hastrup