Oprettet: 31. marts 2013
Svarnummer:
304

Indsendt af

Elise Steen Hvelplund

Postnr.

4760

By

Vordingborg

Høringssvar

Jeg vil hermed gøre indsigelse mod planerne om opførelse af en øvebygning på Livgardens Kaserne samt et amfiteater i Kongens Have. Kongens Have er sammen med Rosenborg enestående kulturarv, og de er af samme grund fredede. For at lokalplanforslaget kan realiseres skal der gives dispensation fra fredningsbestemmelserne. Jeg har stor forståelse for, at Kongens Livgarde ønsker bedre øvefaciliteter, men jeg mener ikke, at dette hensyn kan begrunde en dispensation. Specielt ikke da det må være muligt at finde en alternativ løsning, der ikke kommer i konflikt med fredningshensynene.