Oprettet: 27. marts 2013
Svarnummer:
285

Indsendt af

Annebeth Lillian Rasmussen

Postnr.

1123

By

K

Høringssvar

POINTER i Kulturstyrelsens udtalelse til forvaltning: Oprindelsen til de åbne områder omkring slottet og slotsbanken er væsentlige at understøtte i al planlægning for arealerne. På denne baggrund finder Kulturstyrelsen det helt overordnet set uheldigt at opføre nye bygninger inden for arealet af den gamle slotshave. Det endelige projekt bør indskrænkes til det mindst mulige, gøres så småt, kompakt og diskret som muligt og kun omfatte elementer, der er højst nødvendige for funktionen. I forlængelse heraf bør omfanget af materielskurene, der angives til 150m2, revurderes. I det aktuelle projektmateriale får den gamle, åbne grænse mellem parterrehave og den øvrige slotshave karakter af en bebygget linie, hvilket går meget imod de værdier, der bør opretholdes på stedet, og som skal varetages med fortidsmindebeskyttelseslinien. Med de nævnte forbedringer som forudsætning vurderer styrelsen, at der kan opføres en ny prøvesal på Eksercerpladsen, hvis dette i øvrigt sker under hensyntagen til det fredede fortidsminde – i det aktuelle tilfælde i særdeleshed under hensyntagen til ind- og udsyn. EN DISPENSATION – kan opnås for modydelser Man har fået en dispensation fra Kulturstyrelsen mod at man som modydelse renoverer voldgraven omkring Rosenborg Slot og bygger et amfiteater i Kgs. Have. Dette er ganske usmageligt! EN KONCERTSAL Livgardens musikkorps på 36 personer skal have et 'øvelokale' på 1.350 m2 (300m2 med service-faciliteter!!!!) med tagryg op til 11,5 m – det virker helt bizzart. Ved borgermøderne på Sølvgade Skole og kasernen kom det frem, at det var en koncertsal man havde på tegnebrættet, tegningerne er helt ’fortegnet’ så nybyggeriet ser meget mindre ud. Men en mock-up vil kunne give et indtryk af hvad det er vi er oppe imod - udadtil hedder det sig at det er et øvelokale, men ved nærmere eftersyn viser det sig at være en koncertsal – livgardens musikkorps’ primære opgave er at spille på gaden mens de går, så man kunne forledes til at tro at Lasse Harkjær blot gerne vil sætte sit aftryk på området inden han går på pension. ***** Det er ufatteligt at nogen overhovedet kan foreslå at bygge en ny 3 etagers bygning i et grønt område i Københavns centrum så tæt på fredningslinien. Vi bør værne om de få oaser, der er i vores smukke by. I de seneste par år er der ofret mange penge på renovering af Kgs Have, og nu vil man fælde gamle træer og ødelægge overgangen mellem Excercerpladsen og Kgs Have for at kunne bygge en bygning der skal ligge foran Slottet og ødelægge det smukke ’vue’ ... og et amfieteater! Der er så mange andre muligheder for at benytte allerede eksisterende faciliteter, nogle ville kunne benyttes som de allerede er andre ville kunne ombygges - og hvis man vil bygge noget nyt kan det gøres andre steder i periferien af København, under jorden er der osse glimrende eksempler på f.x. ved Holmen. Hele projektet er blevet ’pakket ind’ som om det er et øvelokale men i virkeligheden er det en koncertsal med amfiteater ud fra stueetagen. Kan evt. bygges ved hjørnet af Nørrevoldgade og Gothersgade i forbindelse med kasernen, så man kan benytte de faciliteter, der er dér i stedet for at lave nye servicefaciliteter .. Mange hilsner Annebeth Lillian Rasmussen