Oprettet: 21. marts 2013
Svarnummer:
211

Indsendt af

Troels Boe

Postnr.

2400

By

København

Høringssvar

Som bruger af kongens have synes jeg at det foreslåede projekt vil være en skøn udnyttelse hhv. kedelig militær parkeringsplads og af det der i øjeblikket er et "gennemgangsområde" til resten af haven. Jeg synes det er positivt, at der kommer endnu et kort i den allerede brede vifte af udendørstilbud, som byen er så kendt for. Når det er sagt, vil jeg bede beslutningstagerne være meget varsomme i valg af materiale til øvelokalets ydre. For København har desværre også lagt grund til særdeles uheldige opførelser, herunder den tidligere busterminal på rådhuspladsen og senest industriens hus. Jeg mener derfor at det, hvis dette projekt skal gennemføres, er af tvingende nødvendighed at lokalet udføres i mursten - ligesom kasernebygningen og rosenborg - for på bedst mulige måde, at bevare det visuelle indtryk i det sydvestlige hjørne af haven. Herudover vil jeg også bede om, at der tages stilling til, hvorvidt mange af de nuværende argumenter imod projektet, vil kunne imødekommes ved at grave øvelokalet og amfiscenen yderligere 1-3m ned.