Oprettet: 20. marts 2013
Svarnummer:
200

Indsendt af

Kai Thaarslund

Postnr.

3070

By

Snekkersten

Høringssvar

Øv for en øvesal Byens parker bør ikke anvendes som byggegrunde. Og da slet ikke den ældste og den fornemste af dem alle, Kongens Have (inklusive eksercerpladsen). Den påtænkte ”øvesal” i form af en længebygning med sadeltag med 12 m til kip og med grundplan på størrelse med selve Rosenborg placeret vinkelret på Gothersgade med gavl i bagkant af Gothersgades nordlige fortov vil – uanset hvor fremragende arkitektonisk udtryk det måtte lykkes at bibringe den – fremtræde som et tilfældigt placeret fremmedlegeme på den i øvrigt fuldstændig bygningsfrie strækning af Gothersgade langs haven (lokalplanforslagets forklaringer om at man har sikret diverse sigtelinjer inde i haven, vil ikke kunne bruges til noget af den undrende iagttager af ”øvesalen”). Projektet bør afvises – ligesom det for få år siden lykkedes at få afvist planerne om opførelse af et 40 m langt menighedshus på Holmens Kirkes grund og tidligere kirkegård ud mod Havnegade. Venlig hilsen Kai Thaarslund trafik- og byplanlægger Piletoften 9 3070 Snekkersten 20. marts 2013