Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

Oprettet: 19. marts 2013
Svarnummer:
27

Indsendt af

Finn Bro-Rasmussen

Virksomhed / organisation

prof. emeritus, DTU

Postnr.

2840

By

Holte

Høringssvar

Bade eller bygge i Kbhs Havn? – Bo og blive belastet på Enghave Brygge? Jeg er tidligere bosiddende i København, og – i denne forbindelse ikke mindre vigtigt – repræsenterede jeg i 1977 for Statens Levnedsmiddelinstitut de statslige myndigheder i den konkrete påvisning og beskrivelse af Soyakagefabrikkens mangeårige og ufattelige udledning af kviksølv til Københavns Sydhavn. Med den baggrund og gennem min senere aktive deltagelse i vurdering af mange industri-, gasværks- og kraftværksgrunde må jeg i dag finde det både ejendommeligt og uforståeligt, at man fra Københavns kommune og for havneområdets ejerlaug forestiller sig, at man kan bringe bebyggelser som det planlagte Enghave Brygge til forsvarlig udførelse uden at have gennemført tidssvarende og fuldgyldige VVM-vurderinger og VVM-sikrede planlægninger. Det er kendt, - at 8-15 tons kviksølv er jævnt fordelt og løst bundet til havneslam i 50 cm dybde, - at der fra H.C.Ørstedsværkets næsten 100-årige virksomhed er efterladt u-beskrevne mængder af organiske og uorganiske forureningskemikalier fordelt i u-undersøgte dybder, - og at de forestående byggeri- og havneopfyldningsplaner indebærer udsigt til omflytning og opmudring, inkl. slutdisponering af 60-65-000 tons forurenet jord. Det er på den baggrund uforståeligt, hvorledes borgmestre (forhenværende som nuværende), politikere og embedsmænd på Københavns Rådhus kan forestille sig, at de”skrivebords-VVM-screeninger”, der er udført i de sidste 10 år, kan udgøre tilstrækkeligt grundlag for et projekt, som det nu planlagte. - Og som "Een gang københavner - altid Københavner" kan det i øvrigt fylde mig med undren, at man i Københavns kommune – såvel højt som lavt – ikke har større veneration overfor det imposante vartegn, som H.C.Ørstedværket jo er. Man synes ubekymret af al belastende viden fortsat at ville kvæle værkets omgivelser i en hollandsk-planlagt pastiche af ucharmerende ’kanal- & boligbyggeri’. Den slags problemer løste man bedre ved Østre Gasværk, hvor man beskyttede gasværksbygningen, men lod arealerne fremstå som åbne frirum / fritidsarealer.