Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

Indsigelse Enghave Brygge med H. C. Ørstedsværket er med sin placering ved havnen særdeles velbeliggende. Ved en fornuftig byudvikling, er der netop nu en enestående mulighed for at skabe byliv og løfte herlighedsværdien for hele Sydhavnen, og dermed gøre København til en endnu mere spændende by, end den allerede er i forvejen. En sådan byudvikling vil kun være særdeles velkommen! Forslag til lokalplan Enghave Brygge, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen, indfrier imidlertid langt fra forventningerne! D. 31. januar 2013 var der i DR2-debatten en inspirerende diskussion med professor Jens Kvorning, Kunstakademiets Arkitektskole, og Jens Kramer Mikkelsen, tidligere overborgmester, nu administrerende direktør for By & Havn. Her sagde Jens Kramer Mikkelsen bl.a., at vi bygger for at det skal holde i 100, 150 eller 200 år. Endvidere at det kan være nyttigt med pauser ind i mellem, stoppe op for at tænke, og at man skal lytte til borgerne. Det synes jeg er meget sympatisk, og jeg er taknemmelig for at leve i et demokrati, hvor det er muligt at give sin mening til kende. En forhistorie Planerne for hele havnen blev antageligt udtænkt for ca. 10-15 år siden. Der skal penge til metrobyggeri, skolerenovering, ældrepleje osv. Man ønsker at fremme væksten. Byfornyelse skal virke attraktivt på potentielle tilflyttere for dermed så hurtigt som muligt at skaffe flere gode skatteborgere. Problemet med Enghave Brygge er imidlertid selve H. C. Ørstedsværket, idet der i lovgivningen er en anbefalet sikkerhedsafstand på 500 m til et sådant kraftværk. Nu har man vurderet, at sikkerhedsafstanden gerne må være kortere, men der skal stadig være en vis sikkerhedsafstand til bebyggelse, så længe H. C. Ørstedsværket ikke har ændret driftstatus. Ved at fylde havneløbet op med jord og byggematerialer kan byggeriet placeres ude på denne havneopfyldning, for således at overholde en nødvendig sikkerhedsafstand. Dette er antageligt den egentlige grund til at havneløbet skal fyldes op, for ellers kan man simpelthen ikke få tilladelse til at bygge tilstrækkeligt med boliger med nuværende driftstatus for H. C. Ørstedsværket. For at kompensere for forsnævringen af havneløbet har man til gengæld valgt at opgrave området til kanaler. Samtidigt opnår man, at hele prospektet umiddelbart ser indbydende ud og således kan virke som et trækplaster. Selve H. C. Ørstedsværkets afgørende rolle for hele byggeprojektet er kun spredt og upræcist omtalt i Kommunens forslag til lokalplan: S. 11: ”…vil der på sigt kunne byudvikles, såfremt værket ændrer status…”; s. 29: ”… og på baggrund af virksomhedens risikorapport er nu foretaget en konkret vurdering, der lægger en konkret afgrænset risikozone omkring H.C. Ørstedsværket. I forbindelse med den fremtidige planlægning af perspektivområdet nord-vest for Vasbygade skal ligeledes tages hensyn til værkets miljøforhold. S. 30: ”… påvist, at der for det aktuelle planområde ikke er behov for en sikkerhedszone på 500 m.” S. 36: ”Større anlæg i området mod H. C. Ørstedsværket kræver udarbejdelse af supplerende lokalplan.” S. 37: ”…omlægning af de tekniske anlæg som forudsætning for gennemførelse af planerne.” Kritik Aktuelle lokalplan, som er til høring, er bekymrende af flere årsager, især når det tages i betragtning, at bebyggelsen gerne skulle holde i mange år fremover, måske 200 år: 1. Den er ikke sikkert fremtidssikret mod klimaændringer, og det kan på sigt komme til at koste københavnerne meget dyrt. Vandstandsstigning, højere gennemsnitstemperatur og dermed hyppigere forekomst af ekstremt vejrlig i fremtiden vil kunne give en øget risiko for oversvømmelser i hele området og også kunne resultere i en forringet vandkvalitet i de udgravede kanaler. Havneløbets forsnævring er ikke kompenseret ved Enghave kanalen, hvilket fremgår af prospekttegningerne. Der vil i det afsmalnede havneløb kunne forekomme et ringere volumenflow (kubikmeter/sekund) og et større lineært flow (meter/sekund). I kanalerne vil der kunne optræde recirkulation og dårlig vandudskiftning resulterende i lugt- og sundhedsgener. 2. Hele området er stærkt forurenet, og hvis forureningen ikke kan indkapsles, er der en ganske alvorlig sundhedsfare. Ifølge embedsmænd i kommunen og udtalelse fra nogle eksperter, er der ikke grund til bekymring, fordi der er en sikker teknologisk løsning herpå: spunsning inden havneopfyldning, spunsning af kanaler og cementering af kanalbunde. Imidlertid er dette nok lettere sagt end gjort. I havnen ligger der anslået ca. 8 - 10 tons kviksølv fra Sojakagefabrikken. Landområdet er forurenet med mange sundhedsskadelige stoffer, tungmetaller, tjære- og oliestoffer, hvoraf nogle af sidstnævnte er så flygtige, at de kan trænge op gennem beton. I havnen ligger der adskilligt metalskrot, som skal trækkes fri af bunden inden spunsning. Spunsning af de kunstige kanaler skal gøres tæt. Hvor tykt cementmørtellag skal der fyldes i disse opgravninger på 30.000 kvadratmeter? Kan man over en lang årrække undgå revner som følge af frostsprængning samt undgå utætheder i spunsningen? Hvis kanalbunde skal dækkes med ½ meter tykt lag af cementmørtel, betyder det, at 15.000 kubikmeter mørtel skal fyldes i kanalerne. Hvis man omvendt ikke indkapsler forureningen risikerer man øget forekomst af: Spontane aborter, dødfødsler, børn med genetiske defekter, skader på nyre og nervesystem, leukæmi og lungekræft mm. Hvilke stoffer det handler om fremgår af miljørapporter fra kommunen, og deres potentielle skadelige effekt kan man bl.a. læse om i UpToDate. I denne sammenhæng er der ganske vist formentligt ikke den store risiko for det enkelte individ, men samlet set må man tage i betragtning, at vi befinder os i en millionby, og at byens befolkning vil være eksponeret i mange år fremover. Alt andet lige, er det indlysende, at risikoen for sygdom og dødsfald statistisk set vil være betydeligt mindre, hvis man undlader at grave disse i øvrigt helt unødvendige kunstige kanaler. 3. Borgerne på Vesterbro får ikke tilgodeset deres behov for friareal til alskens aktiviteter. At kunne sætte sig på en bænk langs en kanal og spise sin medbragte frokostpakke, at afholde loppemarked samt at kunne promenere på stiarealer rundt om boligblokke er ikke nok. Hidtil har vi fx haft fornøjelsen at kunne få besøg af omvandrende cirkus på Cirkusgrunden, men den bliver nu også byggemodnet, og hvor er der så her på Vesterbro plads til et omrejsende cirkus? Vesterbroborgere er et meget broget folkefærd med mange unge mennesker. Der er brug for arealer med mulighed for udfoldelse af fysisk aktivitet – boldbaner, skateboardbaner, anden sportslig aktivitet, udendørsteater, rytmisk musik mm., og der må også meget gerne være plads til alternative kulturer som fx ”Flydende By”. Vi er ikke som borgerne på Østerbro, Frederiksstaden eller Sluseholmen. Hvorfor skal hele havnefronten fra Langebro til Slusen være så konform? 4. Mange af de kulturhistoriske bevaringsværdige minder bliver ødelagt. Selve H. C. Ørstedsværket bliver delvist kapslet inde, og vil ikke længere kunne nydes i sin imponerende helhed fra Havnen eller Amager. Uniscrapbygningen og det lille hvide Pumpehus bliver ligeledes indkapslet. Den gamle kuloplagringsplads med murværk skal jævnes. Netop på denne mur er der en ganske imponerende graffitikunst - en af de flotteste i Europa. Kajplads til skibe med brændstof til H. C. Ørstedsværket skal fjernes, ligeledes skinner til kraner og vogne – et minde om tidligere industri. Kunne man ikke bevare bare en del af graffitimuren ligesom man har bevaret et lille stykke af Berlinmuren? Husbådemiljøet bør også prioriteres. 5. Københavns Roklub og andre ro- og kajakklubber bliver generet. Ved sejllads i det afsmalnede havneløb, skal roerne dele havnebredden med havnebus, andre robåde, motorbåde og vandscootere i begge retninger. Den højere lineære strømningshastighed er også til gene. 6. Grundet kanaludgravningen er tilkørselsvejene til boligøerne minimalistiske. Fx skal man til boligø B passere mindst 3 broer, og til selve øen er der kun 1 bro. Et mundtligt forslag om i det mindste at lave dobbeltbroer, 2 + 2 spor, blev kategorisk afvist ved et møde med embedsmænd, som henviste til, at der også kun er 1 bro til Krøyers plads. Jeg synes, nogle af boligøerne som angivet i Lokalplansforslaget nærmest ligner brandfælder. 7. Ifølge Københavns Kommune er der ingen fredede dyrearter at tage hensyn til. Imidlertid lever der på området en flagermuseart, ”HCØ flagermusen” vil jeg kalde den. Og den er fredet! Af vore i alt 13 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede. Derfor bør det undersøges, hvordan ”HCØ flagermusen” vil reagere på byggeprojektet. Vil de potentielt giftige kanaler kunne true artens overlevelse? Et forslag H. C. Ørstedsværket, som blev opført i 1916-20, og senere moderniseret i flere omgange, har en begrænset kapacitet og er ikke så moderne som fx Asnæsværket og Avedøreværket, jf. Dongs hjemmeside. Det antydes i aktuelle lokalplanforslag, at værket på et tidspunkt vil ændre driftstatus. Når dette sker, vil det åbne op for helt nye spændende muligheder for bebyggelse, fordi man ikke længere er begrænset af nuværende krav om sikkerhedsafstand. Der vil så være mulighed for en helstøbt plan for området, inkl. selve H. C. Ørstedsværket og inkl. området på den anden side af Vasbygade overfor værket. Området vil så kunne byggemodnes på helt andre vilkår, hvor det vil være muligt at placere bygninger mere fremtidssikret og i en bedre harmoni med helheden. Det vil i så fald ikke være nødvendigt at skubbe bebyggelsen ud i havnen og grave kompensatoriske kanaler. Ved at bygge i højden kan man på selve arealet opnå det ønskede etageareal og evt. mere, hvis det ønskes, og samtidigt tilgodese Vesterbroborgernes behov for et større grønt friareal. Det vil være muligt arkitektonisk at bebygge Enghave Brygge med sit eget særpræg som kontrast til Teglholmen og Havneholmen, som er de nærmeste bebyggelser. For at fremtidssikre området og samtidigt minimere risikoen fra forureningen vil det være logisk at løfte grunden med 1 meter ren tilført jord. EPA (United States Environmental Protection Agency) forudser i år 2050 en øget vandstand i verdenshavene på ca. 40 cm og i år 2100 en øget vandstand på 120 cm, men selvfølgelig mere usikkert jo længere, vi kommer frem i tiden. Jeg håber, at denne indsigelse vil give anledning til eftertanke, og at politikere og embedsmænd vil følge Jens Kramer Mikkelsens råd om at stoppe op for at tænke, så der kan blive truffet den helt rigtige beslutning. Peter Mikkelsen 1561 København V