Oprettet: 9. marts 2013
Svarnummer:
134

Indsendt af

Thorkild Johansen

Virksomhed / organisation

Garderforeningen i København

Postnr.

4100

By

Ringsted

Høringssvar

Ringsted, den 7. marts 2013 Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Musikkorpset har hjemme i Gothersgade 100, København. En kulturperle i alle turistreklamer og et stort trækplaster, til stor glæde for de mange mennesker, der besøger Hovedstaden. Der er bare et stort ”hul i perlen”. – Øvelokaler, og plads til de mange dyre instrumenter. Forholdene herfor er ikke ændret meget siden musikkorpsets grundlæggelse i 1658. De oprindelige øvelokaler blev underkendt at arbejdstilsynet og nu må musikkorpset øve udenfor kasernen, som indebærer kortere tid til indlæring. Transport af instrumenter, der heller ikke er uden omkostninger. Vi bygger det ene kulturpalads efter det andet og glemmer arbejdsforholdene for dette korps. Der ligger planer for en bygning inde på kaserneområdet, og hvad jeg er orienteret om, er der også finansiering herfor. Det der nu mangler er, en politisk beslutning, men er der nogen der tør tage denne? Der tales om arbejdsmiljø og arbejdsklima, hvem tænker på, at når musikerne kommer tilbage, for eksempel efter en vagtparade, hvor regnen har silet ned, er deres eneste opholdssted, de gamle øvelokaler eller kasernens cafeteria. Jeg tror ikke man skulle byde andre professionelle musikere disse forhold. Se nu at få sagen på bordet og få den godkendt, det er jo en kulturel perle vi har i Danmark. En billig reklame for Hovedstaden. Nu er dette skrevet, som om at musikkerne er utilfredse, - nej – de har bare udtrykt ønsket om bedre arbejdsforhold. Forhold der lever op til nutidens arbejdspladser. Men vi, der nyder deres nærvær og deres kunst på den mange instrumenter, har vel ret til at give udtryk for vor utilfredshed med de dårlige forhold der hersker på den gamle kaserne. hilsen Med venlig hilsen Thorkild Johansen Tidligere Garder