Oprettet: 1. marts 2013
Svarnummer:
2

Indsendt af

ole Rasmussen

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

1429

By

København K

Høringssvar

Som bruger af Ørestad City og Ørestad Syd tillader jeg mig at fremsætte en kommentar. Fra start har jeg altid syntes at butikscentret Fields blev begrænset af Svend Aukens ønsker om at koncentrere handelslivet i bykernen dvs. i Indre By, en problematik som også Fisketorvet lider under. Vi fik derfor en reduceret udgave af et kommercielt indkøbscenter, hvilket bl.a. fik Carrefour til at stå af. Nu står der Dansk Supermarked på etiketten.... som skal konkurrere med Netto. Man kan samtidig sige, at man skal ikke være klaustrofobisk anlagt. hvis man vil handle dér, og det er udtryk for en konform konkurrencesituation, for nærmeste konkurrent ligger i Malmø. Nu er chancen der så for at åbne og udvide mod Syd i samspil med den planlagte Copenhagen Arena, som skal stå klar i 2015, Ottetallet, Stævnen m.fl. andre boligbyggerier. Der er vist planlagt biografer, men centret bør udvides og åbnes op. Umiddelbart ser det godt ud med en varieret bebyggelse, men det påhviler kommunen, som jo styrer udviklingen med hård hånd sammen med By og Havn (jeg tænker på parkering, hvor jeg personlig har brugt adskillige tusinde kroner på at aflægge besøg - 24 kroner i timen koster det eller mellem 50 og 100 kroner pr. dag), at skabe et byliv, som styrker områdets lokale identitet. Ørestad er med en metro 24/24 og Kalvebod Fælled et unikt område, hvor der kan bygges boliger folk kan betale. Så skrot for en stund boligerne på Teglholmen, og få sat liv i kludene i Ørestad.